Tre personer er såret efter en skudepisode i Fields på Amager.
Det oplyser vagtchefen ved Københavns Politi Michael Andersen til Avisen.dk.
Skudepisoden fandt sted klokken 11.54 i shoppingcentrets parkeringskælder.
- En er ramt i underarmen, en i maven og den sidste er ramt i ryggen, siger Michael Andersen, der dog ikke kan fortælle, hvor hårdt såret de tre mænd er.
- Vi ved, at det er to grupperinger, der er stødt sammen. Andet ved vi ikke endnu, tilføjer han.
Ifølge vagtchefen er tre personer anholdt.
Hele området er afspærret, mens politiet arbejder på stedet. Samtidig oplyser Avisen.dk's udsendte, at metroen ikke kører i øjeblikket.
I en pressemeddelelse oplyser Københavns Politi, at der er tale om to banderelaterede grupper. De stødte sammen i indkøbscentret, og episoden kulminerede i p-kælderen, hvor der blev afgivet et endnu ukendt antal skud.
Opdateres...