En kaskelothval blev tirsdag guidet ud på dybere vand af redningsfolk, hvilket ifølge de australske myndigheder reddede det store dyr fra at lide samme skæbne som sine artsfæller.
Mandag døde syv kaskelothvaler i en sjælden massestranding på Yorke-halvøen i det sydlige Australien, og dyrene lå stadig på stranden tirsdag, hvor nysgerrige tilskuere dukkede op for at se de store hvaler ude af deres rette element.
Tirsdag var det stadig uklart, hvorfor de omkring 10 meter lange hvaler var strandet, og Australiens myndigheder havde endnu ikke besluttet sig for, hvad de skulle stille op med kadaverne, der indtil videre fik lov til at blive liggende.