For en gangs skyld kunne englænderne ikke give vejret skylden, da der var store oversvømmelser i den østlige London-forstad Crayford.
Her var en vandledning sprunget under jorden, og pludselig stod der vand i bydelens gader, lige som der var oversvømmelser i kældre, huse og butikker.
Myndighederne delte drikkevand ud i flasker, da der blev lukket for vandet i hanerne, mens reparationerne stod på.
Ingen personer kom til skade, men til gengæld blev trafikken hårdt ramt af ulykken.