Video: Storbrand hærger i Sao Paulos ghetto
Flere hundrede indbyggere måtte forlade deres hjem, der brændte ned i den fattige favela.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Brasiliens største by blev ramt af en voldsom brand, der brød ud i et fattigt slumkvarter, hvor folk bor i skure bygget af træ og andet brændbart materiale.

Indbyggerne måtte flygte fra Osasco-kvarteret, hvor der boede omkring 1000 mennesker, mens brandfolkene rykkede ind i området for at bekæmpe flammerne, der spredte sig hurtigt.

Brandvæsnet oplyser, at størstedelen af de ulovligt opførte skure i bydelen nåede at brænde ned, og at flere hundrede mennesker nu står uden tag over hovedet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.