Video: Islamisk Stat rykker mod Tyrkiet
Tyrkiets regering giver grønt lys til, at militæret kan blive sat ind mod Islamisk Stat i Syrien.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Der var hårde kampe i det nordligste Syrien torsdag, da styrker fra Islamisk Stat kæmpede mod syriske kurdere. Kampene foregik blandt andet i og uden for byen Kobani, der blot ligger få kilometer fra den tyrkiske grænse, som omkring 160.000 kurdiske flygtninge har krydset i de seneste par uger.

Og flygtningene kunne nemt høre kampene fra den tyrkiske side af grænsen, hvorfra de kun kunne håbe og bede til, at styrkerne fra Islamisk Stat ville blive standset i deres fremtog. Amerikanske styrker har ligeledes bombet flere IS-stillinger i området, men indtil videre har det ikke standset Islamisk Stat.

Torsdag stemte det tyrkiske parlament ja til et forslag om at landets militær kan rykke ind i både Syrien og Irak for at hjælpe til i kampen mod Islamisk Stat.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.