Video: Ingeniører lokker unge med dans
Hvad gør man, hvis man gerne vil tiltrække flere unge til ingeniør-branchen? Man laver en video med en masse ingeniører, der danser til sangen 'Happy'.
Ingeniører danser rundt i London i denne sjove video.
Ingeniører danser rundt i London i denne sjove video. Foto: YouTube


En sjov video med dansende ingeniører er opskriften på at få flere unge til at vælge ingeniørudannelser, håber man i England, skriver Ingeniøren.

I videoen danser glade ingeniører rundt i London til Pharrell Williams sang 'Happy', og som tilskuer kommer man både forbi London Underground, Queen Elizabeth Olympic Park, Walton Bridge, Kings Cross Station og Thames Tideway Tunnel.

Videoen med de dansende ingeniører er en hyldet til Londons mest ikoniske infrastrukturprojekter og ingeniørerne bag.

I England kæmper man ligesom i Danmark med at tiltrække nok unge til ingeniøruddannelser og -virksomheder. Det håber man, at videoen laver om på.

"Jeg håber, at videoen vil opildne flere unge mennesker til at følge denne givende karrierevej," siger Londons borgmester, Boris Johnson, til ICE i en pressemeddelelse.

Se den sjove video med de dansende ingeniører her.

Kilde: Ingeniøren.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.