Mandag kunne indbyggerne i Libanons hovedstad, Beirut, læse Danmarks egen anti-reklame i avisen, om hvordan asylansøgere nu får færre penge og sociale ydelser end i andre EU-lande. Men flygtningene forventes ikke at blive skræmt af disse oplysninger, vurderer avislæserne i Libanon.
- Med al respekt for immigrationsmyndighederne i Danmark og andre europæiske lande, for de tager bare deres forholdsregler for at forsøge at beskytte deres folk, men forholdene vil stadig ikke forhindre flygtningene i at forsøge at tage dertil, vurderer Reasheed Badreddine, Libanon.
I Libanon bor der lige omkring 4 millioner mennesker, og her befinder sig allerede over 1,1 million flygtninge fra Syrien, som lever under meget dårlige forhold.