En landsby i Kina havde fået forbud mod at fortsætte byggeriet af en stenbro over en kløft af myndighederne i den sydlige Guangdong-provins.
Arbejdet fortsatte dog uden den manglende godkendelse, og lørdag gik det galt, da broen kollapsede sammen med 26 arbejdere. Mindst 11 af disse mistede livet, og flere ligger stadig på det lokale hospital.
Husk at blive ven med Avisen.dk på Facebook - klik her og vær med nu
Myndighederne havde flere gange krævet, at arbejdet skulle stoppe, fordi det ikke var sikkerhedsgodkendt, men arbejderne fik besked på at fortsætte alligevel over weekenden.
Tre personer, der menes at være ansvarlige for byggeriet, er blevet tilbageholdt af de kinesiske myndigheder, oplyser landets statslige tv.