Videnskabens smukkeste billeder fra 2014 er kåret
Det videnskabelige tidsskrift Science har set tilbage på det forgangne år og udvalgt de 10 mest spektakulære billeder af opsigtsvækkende opdagelser.
Videnskab kan sagtens se godt ud. Se de smukke billeder på Videnskab.dk.
Videnskab kan sagtens se godt ud. Se de smukke billeder på Videnskab.dk. Colourbox


Af Videnskab.dk

Det anerkendte tidsskrift Science har udarbejdet en top 10 over de smukkeste billeder af nogle af de største videnskabelige opdagelser fra 2014, skriver Videnskab.dk.

Billederne viser, at 2014 bragte os et hav af videnskabelige opdagelser, som vi næppe ville have været foruden:

Dinosaurus-fossiler, kometjægeren Rosetta, plastiksten og mange andre opdagelser har gjort 2014 til et alt andet end kedeligt videnskabeligt år.

Se de 10 smukke billeder i galleriet på Videnskab.dk

I september blev vi en gang for alle klogere på, hvem Spinosaurus egentlig var.

Et fund af et 97 millioner gammelt dinosaurus-fossil afslørede, at den 15 meter lange kødæder havde haft sin gang på Jorden - i vandet.

Det fantastiske dyr var nemlig udstyret med svømmefødder, og forskere mener, at fortidskæmpen har stillet sulten ved at bruge sit enorme krokodillenæb til at fange alt godt fra havet.

Læs også hos Videnskab.dk: Se spektakulært billede af Danmark - taget fra rummet

Mens vi blev klogere på fortiden, har fremtiden halet ind på os. Det vidner både Rosetta og et spektakulært fund på Hawais kyst om.

Forskere fandt til deres store overraskelse en sten, som var lavet af plastik.

Stenen, der kaldes en plastiglomerate, var skabt af en blanding mellem plast og organisk stof ligesom koraller og vidnede for alvor om, at menneskers forbrug af Jordens ressourcer har en afgørende indflydelse på den fremtidige udvikling.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Årets flotteste videnskabelige foto

Danmark i 1668: Mand straffet for at skyde nytåret ind

10 smukke billeder af landskabet på Rosettas komet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.