Videnskab: Derfor hader du broccoli
Du kan skyde skylden på dine gener, hvis du hverken er glad for broccoli eller rosenkål.
Lander broccolien altid på kanten af din tallerken? Det skyldes ikke kun kræsenhed, men gener.
Lander broccolien altid på kanten af din tallerken? Det skyldes ikke kun kræsenhed, men gener. Cara Delevingne / Scanpix


Hvis du også er en af dem, der ikke jubler af begejstring, når der bliver sat broccoli på bordet, kan du nu få den egentlige årsag til det. Det skyldes nemlig dine gener.

Ny forskning viser nemlig, at der er forskel på, hvor følsomme vi er over for bitre smage fra eksempelvis rosenkål og broccoli. Det skyldes, at personer, som har forskellige varianter af det særlige gen TAS2R – inklusiv TAS2R38-varianten, som omkring 25 pct. af befolkningen har – er meget mere følsomme over for den bitre smag i mad og drikke, skriver Prevention.com.

I undersøgelsen brugte forskerne bitre øl til at teste med, men TAS2R38 er tidligere blevet kædet sammen med en afsky over for bitre grøntsager.

Det er sundt at spise broccoli. Læs på Soendag.dk, hvordan broccoli gavner din sundhed.

Giver en ekstrem bitter smag

En undersøgelse har eksempelvis vist, at personer med genvarianten i gennemsnit indtog 200 færre portioner grøntsager per år.

’Bitterheden i smag har noget at gøre med, hvor tæt de bitre stoffer binder sig til bitterreceptorerne på tungen,’ forklarer Valerie Duffy, der er diætist, forfatter til studiet om grøntsager samt professor ved College of Agriculture, Health and Natural Resources ved University of Connecticut.

Så hos personer med TAS2R38-genet binder disse bitre stoffer sig meget tættere til tungen og giver dermed en ekstrem bitter smag i munden, skriver Prevention.com.

Her er grøntsagerne med mest protein. Se listen på Femina.dk.

Brug salt og fedtstof

Du har dog ikke behov for en gentest for at vide, om du har genet eller ej. Hvis grøntsager – og særligt bladgrøntsager og kål – smager meget bitre uden nogen smag af naturlig sødme, har du det formentlig.

Men du kan faktisk forberede grøntsagerne, så de ikke smager så bitre for dig. Hvis du tilsætter lidt salt eller lidt fedtstof, kan det faktisk blokere de bitre stoffer fra at binde sig til tungen. Det mest effektive er dog at stege grøntsagerne.

’Når du steger grøntsagerne, konverterer det faktisk flere af kulhydraterne til sukkerarter, hvilket giver dem en naturlig sødme og gør dem mere spiselige, forklarer Valerie Duffy.

 

Af Mia Qvist Scheelsbeck, Traffic Center, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.