Viden om flygtninges kompetencer går tabt: "Et kæmpe problem"
Når kommunerne overtager ansvaret for en flygtning, går en stor del af den indsamlede viden om den pågældende flygtning tabt.
Indsamlet viden om flygtninge går tabt, når kommunerne overtager ansvaret.
Indsamlet viden om flygtninge går tabt, når kommunerne overtager ansvaret. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix


En stor del af den viden, der bliver indsamlet om flygtningenes uddannelse og erhvervserfaring i asylcentrene, går tabt, når kommunerne overtager ansvaret for flygtningene, skriver Ugebrevet A4.

Det viser en analyse, som LG Insight har lavet for Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet. De har spurgt kommunerne, hvilke informationer de bruger, når de skal i gang med at strikke et forløb sammen, der i sidste ende skal få flygtningene i job.

Her svarer en "forholdsvis stor andel af aktørerne", at de slet ikke anvender informationer fra asylcentrene, skriver LG Insight i undersøgelsen.

"Kommunerne oplever, at det grundlag, de får at arbejde med fra asyloperatørerne, er meget mangelfuldt, og at overleveringen af viden om flygtningnenes kvalifikationer foregår alt for løst," siger Lars Larsen, der er direktør for LG Insight, til Ugebrevet A4.

Dette billede genkender to andre integrationskonsulenter, som kalder det helt afgørende, at der kommer styr på overleveringen af flygtningenes kompetencer. Ellers forpasser kommunerne chancen for at få flygtningene hurtigt i job.

"Det halter omkring den helt basale registrering, og det er et kæmpe problem, at det ikke kører mere smurt, for så skal man starte helt forfra, når flygtningen kommer ud i kommunen," siger direktør for konsulentfirmaet Sisyfos, Hans Lassen, til Ugebrevet A4.

"De informationer, der indsamles i asylcentrene, kommer desværre sjældent med ud i kommunerne. Det er rigtig ærgerligt, for det ville være godt for effektiviteten, hvis man bygger videre på de informationer, der er indsamlet en gang, så der ikke skal stilles de samme spørgsmål igen," siger projektchef i Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet Else-Marie Ringgaard.

Det er meget kostbar tid, der går tabt med dobbeltarbejdet. Flygtningenes motivation for at komme i arbejde falder erfaringsmæssigt efter to til tre måneder, og derfor er det så vigtigt, at kommunen er hurtigt klar med de rette job- og sprogtilbud, mener hun. I Kommunernes Landsforening (KL) oplever formand Martin Dam (V) da også, at der er "rum for forbedring" i overgangen fra asylcentrene til kommunerne.

"Hvis det er forskelligt, hvilke informationer vi får, afhængigt af hvilket asylcenter vi får flygtningen fra, kan vi jo ikke regne med det. Hele forløbet skal trimmes, så det kører mere effektivt," siger han til Ugebrevet A4.

Derfor er han også meget glad for den første del af trepartsaftalen, som blev indgået i sidste uge. Her blev parterne enige om, at afklaringen af flygtningenes kompetencer skal i gang allerede på asylcentrene.

"Nu skal vi være skarpe på, hvem der gør hvad, så vi sikrer, at de oplysninger, der bliver genereret tidligt i forløbet bliver sat i system og overgår til kommunerne, så de ikke skal starte forfra," siger Martin Damm.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.