Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vi vil arbejde mere med lavere skat

Jo mere skatten sænkes især på den sidst tjente krone, desto mere vil folk arbejde, viser flere undersøgelser.

20. juni 2012 kl. 11:36 (opdateret kl. 11:52)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Skatteministeren siger i et svar til Venstres tidligere skatteminister Kristian Jensen, at danskerne vil arbejde mere, hvis skatten på den sidst tjente krone bliver lavere.
Skatteministeren siger i et svar til Venstres tidligere skatteminister Kristian Jensen, at danskerne vil arbejde mere, hvis skatten på den sidst tjente krone bliver lavere. Foto: PR-foto, SF
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Danskerne anspores til at arbejde mere, desto mere skatten sænkes, især hvis det gælder marginalskatten af den sidst tjente krone.

Det oplyser skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i et svar til Venstres gruppeformand Kristian Jensen.

14.600 danskere ventes at komme i arbejde som følge af regeringens skatteudspil, der øger arbejdsudbuddet, siger skatteministeren.

- Flere skandinaviske studier finder på tilsvarende vis en sammenhæng mellem arbejdsudbuddet og ændringer i skatten på arbejdsindkomst, således at lavere skat, alt andet lige, øger arbejdsudbuddet, oplyser Thor Möger Pedersen.

Lavere skat kan gøre danskerne mere effektive, mobile og fleksible på arbejdsmarkedet, få dem til at tage mere overarbejde og søge job længere væk eller i en anden branche. Det kan også påvirke omfanget af det sorte arbejde, hedder det i svaret.

Mögers svar viser en klar sammenhæng mellem lavere skat og større arbejdsudbud, mener cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos.

- Lavere marginalskat øger guleroden ved at arbejde flere timer. Det interessante ved Thor Mögers svar er, at der ifølge gennemsnittet af målingerne er en mærkbar effekt på arbejdsudbuddet ved at sænke marginalskatten, siger Mads Lundby Hansen.

Svaret underkender ifølge ham fhv. finansminister Mogens Lykketoft (S), som for nylig afviste, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet. Det sagde han ved et møde i centrumvenstre tænketanken Cevea.

"Det er i hvert fald ikke bevist på skandinavisk grund, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet", sagde Lykketoft ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Thor Mögers embedsmænd tilbageviser Lykketofts udtalelse om, at der på skandinavisk grund ikke er dokumentation, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/

Læs også: I morgen får Skat adgang til din have

Læs også: Thors tæskehold: Ledige kradser gælden ind

Foto: Se, hvem Möger vil give skattelettelser

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
20.06-2012 | 12:43 af Kristian Mortensen
JA det er noget aristokraterne, finansmonopolerne og student Thor Möger siger, og det er så den eneste dokumentation eller mangel på samme der for den påstand
Problemet i overskriften er at der dels intet nyt er i det, dels at regeringens skattelettelser alligevel kun gavner dem der betaler topskat, idet de øgede indirekte skatter til finansiering af reformen mere end æder det øgede beskæftigelsesfradrag op, og dels at dokunmentationen som sagt udebliver, men desværre er det jo sikkert at fiansmonopolerne jubler fordi de sparede skattekroner for de højstlønnede jo sættes i banker og pensionsselskaberne
Magen til mangel på uvildig tilgang til sagens sammenhæng er skandaløs og korrupt!!
 
 
20.06-2012 | 14:18 af ib jacobsen
større arbejdsudbud = færre arbejdsløse !!!! det er ved at være den mest genfortalte sætning i dansk politik - og den er tom og løgn - var der nogen konkrete beviser for den - var de nok lagt på bordet for lang tid siden - det er spind og intet andet, hvad skal vi med flere arbejdsløse - vi har rigeligt af dem. kom med kravet om større arbejdsudbud når der virkelig er brug for det - det er ikke nu og det er ikke de næste 8 år. (kilde dk's stattestik)
 
20.06-2012 | 23:34 af Verner Andersen
Artiklens indhold må siges at være det rene vrøvl, intet andet. Op til krisen arbejdede mange over, også hvor jeg var ansat, det var sandelig ikke med den gode vilje og vi kom end ikke i nærheden af topskat. Der blev alene arbejdet over for at afhjælpe et problem med hensyn til rettidig levering af produkter og sandelig ikke for at tjene flere penge. At der skal komme flere i arbejde, hvis der arbejdes længere, er selvmodsigende og rent nonsens. Tvært imod, hvis der arbejdes længere, vil virksomheder spare medarbejdere, noget der kun kommer aktionærer til gode. Hertil kommer at hvis den kommende skattereform indeholder mulighed for øget afskrivning, vil mange virksomheder anskaffe robotter, hvad der er en stigende tendens til, som igen vil gøre især ufaglærte overflødige. Jo-jo "Her går det godt., her bor de tossede"
 
20.06-2012 | 23:41 af Andersen Peter
Ikke mere arbejde, men flere i arbejde!
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites