Vi sparer på energi men betaler mere
Til trods for, at vi sparer på el, vand og varme, stiger regningen alligevel. Særligt afgifterne på el er synderen, siger eksperter.
Danskerne er blevet gode til at spare på varmen, men regningen er alligevel gået op.
Danskerne er blevet gode til at spare på varmen, men regningen er alligevel gået op. Foto: colourbox.com/free


Vokser din elregning bare mere og mere, selvom du har skiftet til sparepærer og husket at slukke for lyset?

Danskerne er blevet gode til at spare på energien. De har også fået lettere ved det. Vores biler kan køre længere på literen, vi slukker lyset efter os, og vores hjem er blevet energioptimeret. Det kan bare ikke ses på energiregningen.

Samlet set har en dansk husstand reduceret energiforbruget sidste år med 0,8 procent, men det mærker vi ikke meget til. Den samlede regning er nemlig steget med 0,9 procent i samme periode, skriver Nordea Kredit i en pressemeddelelse.

- Selve elregningen er faktisk ikke steget, men de forskellige dele i regningen er. En noget større del af elregningen går jo til at støtte grøn energi, end den gjorde tidligere. Heldigvis er el faldet mere i samme periode. Men det er de politisk bestemt afgifter, der er forklaringen på den samlede stigning her, siger direktør i Dansk erhverv Lars Aagaard til Newspaq.

Mens markedsprisen er faldet, er særligt PSO-betalingen (offentlige forpligtigelser) og afgifterne gået den anden vej. Siden 2009 er PSO-betalingen steget fra 2,5 procent til 8,3 procent i 2014. Afgifterne er i samme periode steget fra 32,9 procent til 36,5 procent.

Priserne på selve energien har holdt sig nogenlunde i ro. Det betyder altså, at de penge, danskerne har sparet ved at effektivisere deres energiforbrug, er blevet ædt op af stigninger i afgifter og skatter.

- Pointen er, at selvom vi er blevet gode til at spare på strømmen, er det i sidste ende ude af vores hænder som forbrugere. Råvarepriserne er vi ikke herre over, og politikerne, der sætter afgifterne, kan vi kun stemme på hver fjerde år, siger Lise Nytoft Bergman, der er boligøkonom i Nordea Kredit til Newspaq.

Netop politikerne mener Dansk Energi godt kunne holde igen med afgifterne. Særligt på et bestemt område.

- Det giver ikke mening med de høje afgifter på el, der hele tiden bliver mere og mere grønt. Det er jo den vej, politikerne ønsker, at vi skal gå. Det giver heller ikke mening, at politikerne nøler med at finde ud af, hvad der skal ske med afgifterne på el- og brintbiler, mener Lars Aagaard.

Den gennemsnitlige pris på energi årligt for en husstand er 32.548 kroner. Havde prisen fulgt den naturlige inflation, ville prisen have været på 13.092 kroner årligt, vurderer Nordea kredit.

- Danskerne har haft et meget stabilt samlet forbrug af energi, og det er selvom, at vi har fået flere biler og flere bor alene. Folk har gjort, hvad man kan forlange af dem, mener Lise Nytoft Bergmann, der ligeledes mener, at afgifterne har nået en smertegrænse.


Fakta: Nøgletal og gode råd

- Ifølge Nordea Kredit bruger en gennemsnitlig husstand 13.200 kroner årligt på opvarmning, 10.500 kroner på benzin og diesel og 8.800 kroner på el.

- Ifølge Dansk Energi er der andre og mere effektive muligheder end elsparepærer, hvis man (trods stigning i afgifter) vil forsøge at nedbringe sin samlede energiregning.

- Her kan det langt bedre betale sig at se på isoleringen af vægge og loft i hjemmet. Ligeledes er også utætte vinduer en udgift.


Kilde: Nordea Kredit/ Dansk Erhverv.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.