Næsten 60 procent af alle danske lønmodtagere har følt sig presset til at påtage sig en opgave på jobbet, som de egentlig ikke havde tid til. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
Når vi tager imod de ekstra arbejdsopgaver, skyldes det ifølge 40 procent af deltagerne i undersøgelsen, at det kan være svært at overskue, hvor lang tid de enkelte ting tager.
Knap 22 procent svarer dog også, at de siger ja til de ekstra opgaver, der lander på bordet, af frygt for, hvad chefen ellers vil tænke.
Manglende forventningsafstemning
Når det er sådan, skyldes det ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker Einar Baldvin Baldursson fra Aalborg Universitet den forskydning, der siden slutningen af 1990’erne er sket fra leder til medarbejder.
- Forskydningen betyder, at den enkelte medarbejder i langt højere grad end tidligere selv har ansvar for at lykkes i sit arbejde. Det betyder også, at medarbejderne generelt har en uklar forståelse af, hvad deres job indebærer, siger Einar Baldvin Baldursson.
- Hvor man tidligere talte om at gøre sin pligt og derefter kunne kræve sin ret, skal man i dag gøre mere. De moderne ansatte har derfor svært ved at se, hvor grænsen egentlig går, og hvad der forventes af dem, tilføjer han.
LÆS OGSÅ: Dorthe gik ned med stress: Jeg har lært at sige fra
Og det er seniorforsker og konsulent Bo Netterstrøm, der er ekspert i stress, enig i.
- Når man siger nej til en opgave, kan man føle, at ens ansættelse er i fare, så på den måde føler folk sig nok presset. Men det handler jo i bund og grund om, at der på mange arbejdspladser ikke er en ordentlig forventningsafstemning mellem leder og medarbejder, og det kan være en kilde til stress, siger han.
Lederen har et ansvar
Hvor belastende en stor mængde ekstraopgaver kan være for den enkelte medarbejder afhænger dog af, over hvor lang tid vedkommende er udsat for det ekstra pres.
- De fleste af os kan i en kort overgang klare at tage en ekstra opgave. Men er situationen permanent, kan det have skadelige virkninger, siger Bo Netterstrøm.
Tal fra Stressforeningen viser da også, at 430.000 danskere hver dag har symptomer på stress, mens 35.000 hver dag er sygemeldt af samme grund.
Det hyppigste symptom er ifølge Bo Netterstrøm søvnløshed, men derudover er der en lang række andre symptomer, som kan være mere individuelle.
- Ofte vil man have svært ved selv at se symptomerne. De fleste vil opfatte det som forbigående, og altså som noget, der går over. Men hvis du nat efter nat ikke kan sove ordentligt, er du nødt til at kigge på, hvorfor det er sådan, siger Bo Netterstrøm.
Han understreger, at det vigtigste for at undgå disse situationer er, at lederen kan finde ud af at motivere, altså forklare, hvorfor opgaverne skal løses som de skal, og ikke mindst forventningsafstemme.
- Skal en medarbejder tilbage på arbejdspladsen efter at have været nede med stress, er det selvfølgelig også vigtigt, at vedkommende tager en snak med sin leder om, hvordan tingene skal foregå og eventuelt får korrigeret nogle af de belastninger, der var årsag til, at man gik ned. Det er vigtigt at sige tingene højt, og at lederen forstår det, siger Bo Netterstrøm.
Pres på jobbet: Har du følt dig presset til at tage en opgave, du ikke havde tid til?
Ja, det sker ofte: 12 %
Ja, det er sket: 59,5 %
Nej, aldrig: 28,5 %
Hvad spiller ind i forhold til det at kunne sige nej til opgaver?
Frygt for fyring: 17,8 %
Frygt for, hvad chefen vil tænke: 21,7 %
Frygt for, hvad kollegaerne vil tænke: 14,7 %
Svært at overskue, hvor meget tid de enkelte opgaver tager: 38,2 %
Andre faktorer: 41,5 %
Kilde: Wilke A/S for Avisen.dk