"Vi må have is i maven": Politikere tror fortsat på reform af erhvervsuddannelser
På trods af at ansøgningerne til erhvervsuddannelserne falder, så opfordrer politikerne til at holde roen og i stedet fortælle den gode historie om uddannelserne.
Af Jonathan Tybjerg
MERE
Socialdemokraternes Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer, mener ikke, at der er grund til panik, selv om antallet af ansøgninger til erhvervsuddanelserne falder
Socialdemokraternes Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer, mener ikke, at der er grund til panik, selv om antallet af ansøgninger til erhvervsuddanelserne falder Foto: Bax Lindhardt


- Det dummeste er at gøre noget drastisk. Vi må have is i maven. 

Sådan lyder konklusionen fra Socialdemokraternes erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye, efter andelen af unge, der søger ind på erhvervsuddannelser, falder fra 18,5 procent sidste år til 18,4 procent i år. I mens vælger næsten 3 ud af 4 af de unge at søge ind på en gymnasial uddannelse.

Det var ikke just politikernes plan. De seneste år har de kæmpet for at gøre erhvervsuddannelserne mere populære, og i 2014 lavede den daværende regering en reform, der skulle skabe et "nyt attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø" og indførte et karakterkrav på 02.

Selvom reformen ikke har haft en effekt endnu, så mener Mattias Tesfaye, at man er på rette vej. 

- Jeg tror på, at vi har gang i det rigtige. Det tager noget tid at få en reform til at fungere, siger han, men sætter også en begrænsning:

- Min vurdering er, at vi har 2-3 år til at knække kurven op ad. Hvis ikke vi gør det, skal der helt andre og drastiske metoder i brug, advarer Mattias Tesfaye

Skuffelse hos Venstre

Hos regeringspartiet Venstre er uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt, som indtil for nylig var direktør for erhvervsuddannelserne på uddannelsesinstitutionen Niels Brock i København, ikke tilfreds.

- Jeg er skuffet over, at der ikke er flere, der har søgt erhvervsuddannelser. Det gør mig personligt trist, fordi jeg synes, vi har nogle spændende og attraktive tilbud på erhvervsuddannelserne til de unge.

Han mener dog heller ikke, at det er reformen, den er gal med. Til gengæld er det glade budskab om de gode erhvervsuddannelser ikke blevet spredt godt nok. 

- Jeg er ikke sikker på, at fortællingen om de forbedrede erhvervsuddannelser er nået helt ud til middagsbordet. Der er brug for en integreret indsats fra både uddannelsesvejledere, skoler og politikere for at få budskabet ud til alle de unge, der kan være interesseret i at tage en erhvervsuddannelse, siger Jakob Engel-Schmidt.

Ifølge Mattias Tesfaye er det dog de unge selv, der er den bedste reklamesøjle.

- Al min opmærksomhed er på, hvordan vi får styrket kvaliteten, så folk synes det er et godt sted at gå.

Elever: Det er ærgerligt

Hos Erhvervsskolernes Elevorganisation er de heller ikke begejstrede for tallene:

- Det er ærgerligt, når vi i Danmark kommer til at mangle faglærte fremadrettet, siger formand Morten Egede.

Han oplever også, at folkeskoleelverne ikke kender til de mange muligheder på erhvervsuddanelserne. Ifølge Erhvervsskolernes Elevorganisation har  eleverne i folkeskolen brug for en mere praksisnær undervisning, hvor fag som sløjd kommer i fokus igen sammen med en erhvervspraktik, der åbner elevernes øjne for erhvervsuddanelsernes fag.  

- Eleverne ved ikke, hvad der er af andre fag, og hvor interessante de kan være. Folkeskolen er røv-til-stol undervisning langt hen ad vejen. Det giver kompetencer til gymnasiet, men ikke til at lære at bruge hænderne. Der findes jo folk, der ikke kan finde ud af at lappe en cykel, siger Morten Egede.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.