Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vi havde krav på seks øl om dagen

I dag er bryggeriarbejdere ædru, men har det sjovere, mener Hans Andersen, bryggeriarbejder gennem 33 år

24. aug. 2012 kl. 11:40
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Det tunge løftearbejde er forsvundet fra jobbene på de danske bryggerier. Nu er det transportbånd og robotter, der flytter øllene internt på Carlsbergs bryggeri i Fredericia.
Det tunge løftearbejde er forsvundet fra jobbene på de danske bryggerier. Nu er det transportbånd og robotter, der flytter øllene internt på Carlsbergs bryggeri i Fredericia. Foto: Carlsberg Arkiv
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Tiden har taget bryggeriarbejder Hans Andersens kolleger. Da han begyndte på i Fredericia Bryggeri, der er ejet af Carlsberg, var de tre gange så mange.

Maskiner har overtaget store dele af produktionen, og kantine, fragt og rengøring er udliciteret. En bryggeriarbejder er blevet til en procesoperatør.

”Når man er i sådan en proces, så lægger man ikke mærke til det. Så forsvinder der er par stykker og året efter nogle flere. Men vi er en del har der har været her mange år, og når vi sidder herude og ser rundt, kan det godt være lidt tomt,” siger Hans Andersen.

"I dag er vi en ølfabrik"

Han er udlært smed, men har arbejdet på bryggeriet i Fredericia siden 1979. Nu er han fællestillidsmand.

”Før var vi et bryggeri med en socialt afbalanceret medarbejdergruppe. I dag er vi en ølfabrik og de skæve eksistenser, der lige kunne passe et rengørings eller sorteringsjob og ikke andet, den slags er der ikke plads til. I dag er det en benhård forretning,” siger han.

En del af festen fra de gamle dage lå også i, at hver medarbejder havde krav på en daglig kvote øl. Bryggeriet var toldfrit område, og lavede særlige medarbejderøl med hvide etiketter.

Halvfulde bryggeriarbejdere

”Dengang sagde man at bryggeriarbejdere var halvfulde – og den virkelighed var ikke helt skæv. Vi havde krav på seks bajere om dagen, men der var aldrig nogen, der talte dem. Alle drak bajere. Både ledere og medarbejdere,” siger han.

De arbejdede ikke nær så meget, og havde mange pauser. Men Hans Andersen vil ikke bytte.

"Det skal altså også nævnes, at det er blevet meget mere interessant at arbejde som bryggeriarbejder i dag. Du er både bryggeriarbejder, laborant og håndværker. Du har fingrene nede i selve produktionen og har fået langt mere ansvar,” siger han.

Havde flere pauser og arbejdede mindre

Øllet bliver også i flaskerne, og bryggeriet har ifølge Hans Andersen ikke flere problemer med alkohol ”end hvis de arbejdede med mælk”.

”De sidste 20 år har en øl kostet det samme, og det er bryggeriarbejderne, der har betalt. Alt er rationaliseret og det fortsætter. Bunden er ikke nået, desværre. Men hvis jeg i dag var en ungt menneske og skulle vælge, så ville jeg altid foretrække et bryggeri. Her er rigtig meget ansvar, rigtig meget råderum og det er rigtig interessant. ”

Læs også: Kærlighed til øl kommer på samlebånd

Foto: Sådan blev bryggeriarbejdere udslettet

Læs også: Bunden er nået for øl-bryggere

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
24.08-2012 | 18:44 af Vagn Petersen
På depoterne havde man kun "krav" på 3 drikkeøl om dagen. Men det var sjovt i gamle dage, trods alt.
 
24.08-2012 | 19:25 af Chris Nielsen
Tak til fagforeningerne som via strejker og øgede omkostninger for bryggerierne satte hastigheden op for udviklingen af maskiner til at afløse mennesker.
Håber alle de arbejdsløse bryggeriarbejdere nyder at gå hjemme...
 
25.08-2012 | 20:44 af Per Christensen
Har selv arbejdet på Carlsberg Valby i 1963 til 64 ( Afbrudt af militid) og i 1965 til 66- Det var et godt arbejdssted. Var i ølhullet og i den gl. tappehal v. skyllemaskiner m.v.Og somme tider i den nye hal. Og af og til på skiftehold. Altid hjælpsomme kollegaer hvis man havde brug for hjælp.Der havde vi også ret til 6 stk. om dagen i *krostuerne*
Var af og til i kørslen som medhjælper med de gl. 50 stk kasser. (Det var hårdt arbejde) og senere med de nye 30 stk. kasser der var noget lettere. Mange fra Valby(Vilh. Th. alle m.v). arbejdeder der.Nu er stedet jo ændret til kultursted m.v.
 
 
27.08-2012 | 09:47 af Ib Bergholz
<skål !
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites