150-året for Slaget ved Dybbøl markeres i år landet rundt og kulminerer langfredag med et daglangt arrangement i Sønderjylland med deltagelse af kongehus og ministre.
Men mange danskere ved ikke, hvad der egentlig skete dengang i 1864. Ifølge en måling foretaget af Voxmeter for Ritzau er under to procent af danskerne klar over, at vi var i krig med Prøjsen og Østrig.
De bankede danskerne i et knusende slag, som kostede over 3000 danskere livet.
60 procent mener, Danmark var i krig med Tyskland, der slet ikke eksisterede på det tidspunkt. Hver femte dansker ved ikke, hvem vi var i krig med.
Halvdelen af danskerne mener, Tyskland vandt slaget. Hver fjerde ved ikke hvem. Kun en procent ved, at Prøjsen og Østrig var sejrherrerne.
De fleste deltagere i målingen er godt klar over, at det historiske slag gjorde Danmark mindre. Hver fjerde mener dog, at slaget ikke ændrede noget.
Men slaget er ifølge historikerne den enkeltstående begivenhed, der har haft størst betydning for det moderne Danmark.
- Slaget ved Dybbøl i 1864 er en langt vigtigere milepæl for Danmark end Anden Verdenskrig, der til sammenligning blot var en parentes, siger historiker Ditte Kock fra Historiecenter Dybbøl Banke.
Hun mener ikke, at det er så overraskende, at mange har meget mere viden om Anden Verdenskrig end om krigen i 1864.
- Verdenskrigen har jo siden fyldt langt mere i film, computerspil, kultur og medier, siger hun.
Efter Dybbøl gik Danmark fra at være en helstat bestående af det danske kongerige og tre tyske hertugdømmer til en lilleputstat med grænse helt oppe ved Kongeåen syd for Kolding.
Først efter folkeafstemninger efter Første Verdenskrig blev det nordlige Slesvig efter befolkningens ønske igen indlemmet i Danmark med den nuværende grænse.
Den store markering af en ødelæggende militær øretæve kan derfor virke mærkelig.
- Men der er intet, der former så meget som et nederlag i modsætning til en sejr. Og nederlaget ved Dybbøl formede på godt og ondt det Danmark, vi kender i dag, siger Ditte Kock.
/ritzau/