”Jeg bliver flov, når jeg tænker på det.”
Sådan lyder ordene fra tidligere sagsbehandler Eva Krogh. Efter 17 år i et system, hvor hun var nødt til at presse arbejdsløse mere og mere, valgte hun ved årsskiftet at sige stop og gå på efterløn. Hun havde fået nok.
”Det hele var styret af politik og økonomi, så de tilbud, vi gav de arbejdsløse, var tit ’lousy’,” siger Eva, som fra 2007 til 1. januar i år var sagsbehandler for dagpengemodtagere i Munkebo-Kerteminde Kommune.
"Giv dem det billigste tilbud"
Og Evas kommune er langt fra den eneste.
Avisen.dk skrev i går, hvordan kommuner ofte bruger en ’skræmme-effekt’ i aktivering for at få arbejdsløse ud af bistandskøen. Nu kan 63-årige Eva Krogh berette om, hvordan hun var presset til at give sine klienter dårlige aktiveringstilbud, discountmøder og true dem på pengepungen.
”Vi fik at vide af vores nærmeste chef, at vi skulle vælge den billigste løsning. Gjorde vi ikke det, skulle vi ind og stå skoleret,” fortæller Eva.
Hun fik selv flere gange en løftet pegefinger og et ”sådan gør vi ikke” fra chefen, når hun havde overskredet budgettet ved at sende en arbejdsløs på et kursus – også selvom kurset endte med at få den ledige i job.
Skibsbyggere i kursus ved cykelsmeden
”Der var for eksempel veluddannede skibsbyggere, som sagtens ville kunne få job, hvis vi havde bevilget et sikkerhedskursus. Men det var for dyrt. Så de blev sendt i fire ugers praktik hos den lokale cykelsmed – noget, alle vidste, hverken ville give dem job eller kvalifikationer,” beretter Eva.
Hun tilføjer, at selvom der var gode praktikpladser imellem, var mange af dem "en bunke lort".
En anden måde at spare penge på, var at droppe de individuelle informationsmøder og i stedet stimle 20 ledige sammen og give dem information. Også selvom informationen dermed blev så generel, at den var ubrugelig for den enkelte ledige.
'Det sicilianske tilbud'
Var en arbejdsløs særlig usamarbejdsvillig, kunne Eva og kollegerne finde på et give ham ’det sicilianske tilbud’. I mafiaverdenen betyder det et tilbud, man ikke kan sige nej til. I praksis betød det, at den arbejdsløse fik et – "ofte dårligt" – tilbud om aktivering og besked på, at et nej betød farvel til dagpengene.
”Det lå i luften blandt sagsbehandlere, at den enkelte var arbejdsløs, fordi der var noget galt med ham eller han var arbejdssky. Også selvom han var én ud af hundrede, der lige var blevet fyret fra et skibsværft,” siger Eva med henvisning til lukningen af Lindøværftet.
I dag tager hun afstand fra systemet, som hun beskriver som ”gennemsyret af en skepsis over for arbejdsløse”.
”Vi gjorde de ting, fordi vi fik besked på det fra politisk side. Vi havde et valg: Ville vi følge parolen eller gå? Jeg havde det dårligt med at være en del af et system, der behandler folk uværdigt. Så jeg valgte til sidst at gå på efterløn. Jeg ville ikke være med i det cirkus længere.”
Kerteminde afviser: Så skrappe er vi ikke
Kerteminde Kommune kan ikke genkende den tidligere medarbejders oplevelse af systemet.
"Jeg håber ikke, vi har folk ansat, der tænker sådan om arbejdsløse. Det er yderst beklageligt, hvis nogen har haft dårlige oplevelser i vores jobcenter," siger chef for social service og jobcenter Dorte Dabelsteen.
Hun tiltrådte i april i år og mener, at indsatsen over for arbejdsløse er langt bedre nu end tidligere.
"Lovgivningen har været meget skrap, og der har tidligere været regler om den korteste vej til selvforsørgelse. Men efter Lindøværftets lukning og nu med akutpakken har vi sat meget fokus på at opkvalificere ledige, så de kan komme i arbejde. Både med uddannelse, dyre kurser og individuelle forløb med coaches," siger Dorte Dabelsteen.