Af Silke Bock og Michael Lund

Mange af dem får dyre mobiler og store slikposer som andre børn. Til gengæld kan deres mor og far ikke hjælpe med lektier eller støtte dem, hvis de får problemer.

Mindst 125.000 børn risikerer en plads i Danmarks kommende underklasse. De kommer ikke nødvendigvis fra fattige familier. Men de bliver hægtet af, fordi de har svært ved at få en uddannelse og et job. Det dokumenterer journalist og forfatter Lars Olsen i debatbogen ?Den nye ulighed’, som udkommer i morgen.

- Vi taler normalt om fattigdom som gammeldags økonomisk fattigdom, som i dag kun omfatter ganske få. Men der findes en kæmpe gruppe børn, hvis forældre ikke kan hjælpe dem igennem skolen. Og i et samfund, hvor globaliseringen stiller store krav til uddannelse, risikerer de at falde helt igennem, siger han.

Får ikke en uddannelse

De 125.000 børn svarer til 11 procent af Danmarks børn og unge, som har en såkaldt »svag hjemmebaggrund«. Det betyder, at deres forældre primært lever af førtidspension eller kontanthjælp, at ingen af forældrene har en uddannelse, og at den unge ikke bor hos både mor og far. Er to ud af de tre ting opfyldt, har den unge svag hjemmebaggrund.

Konsekvenserne er store. I Lars Olsens undersøgelse, der bygger på tal fra Danmarks Statistik, bor 41 procent af disse unge mellem 14 og 17 år i et hjem, hvor kommunen har grebet ind og i værste fald tvangsfjernet et barn. To tredjedele har som 25-årige ingen uddannelse og er heller ikke i gang med en. Seniorforsker Else Christensen fra Socialforskningsinstituttet mener, at det er et kæmpe problem:

- Vi er for dårlige til at tage det op. Måske fordi det er for grænseoverskridende at tale om, at der er forældre, der ikke kan tage vare på deres børn og hjælpe dem med at læse lektier, løse konfliktsituationer eller undgå mobning. Vi er ved at tabe de her børn på gulvet, siger hun.