Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vi er totalt uvidende om farlige dæk

Efter september måneds dækrazzia er konklusionen klar: Danskerne kører rundt på slidte og flade dæk, og hovedparten aner det ikke.

1. okt. 2012 kl. 17:05
Start et spil på Spigo.dk
Spil
86 procent af dem, som kører rundt på for dårlige dæk, er helt uvidende om det
86 procent af dem, som kører rundt på for dårlige dæk, er helt uvidende om det Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Danskerne har ikke den fjerneste forstand på dæk. Særligt ikke de slidte af slagsen.

Det er konklusionen efter september måneds dækrazzia, afholdt af politiet i samarbejde med Rådet for Større Dæksikkerhed, hvor i alt 1.613 biler blev halet ind til siden til kontrol.

- 86 procent af dem, vi spurgte, var totalt uvidende om, at de kørte på dårlige dæk, siger Volter Nitz, direktør i Rådet for Større Dæksikkerhed.

19 procent af de undersøgte biler havde mindst ét dæk med tre millimeter eller mindre mønsterdybde, hvilket kombineret med tre millimeter vand på kørebanen og en hastighed på 75 km/t, mindsker vejkontakten til omkring 40 til 50 procent.

Og på én ud af syv biler blev der konstateret dæktryk på 1,6 bar og derunder, hvilket kan sammenlignes med et dæk i punkteret tilstand.

På denne denne tid af året, hvor regn og kulde falder fra oven i stadigt større mængder, er det ekstra risikabelt og kan være den direkte årsag til en tur i grøften eller det, der er værre.

- Man har kun fire dæk, der ikke fylder meget mere end fire håndflader, til at skabe kontakt med vejen. Hvis de ikke har ordentligt fat, så er det jo sådan set ligemeget, om man har gode ABS-bremser og så videre. Dækkene er absolut det vigtigste på bilen, understreger Volter Nitz.

I alt er der omkring 500.000 bilister, som i Danmark hjuler rundt på dæk, som ikke er helt gode nok. Og det kan ifølge Volter Nitz have noget at gøre med, at bilerne hele tiden bliver bedre maskiner.

- Der er blevet længere mellem værkstedsbesøgene. Folk tror, at når mekanikeren har sagt god for køretøjet én gang om året, så er alt i orden.

Rådet for Større Dæksikkerhed planlægger at lade endnu en dækrazzia indtage de danske veje til september næste år.

Læs også: Bilgigant tilbagekalder 1,9 millioner biler

Foto: Se listen over Danmarks billigste biler

Læs også: Kvinder parkerer bilen alt for tidligt

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites