Vestjysk bavian stadig på fri fod
Ser du krabaten, skal du ikke prøve at fange den selv!
Sådan ser den undslupne abe ud.
Sådan ser den undslupne abe ud. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi


Det er stadig ikke lykkedes at fange bavianen, der er stukket af fra Blåvand Zoo, der ligger ved Varde i Sydvestjylland.

Det skriver DR Syd.

Bavianen stak af i fredags, og nu på andet døgn er den efterlyst af politiet.

I går blev den set ikke så langt fra Blåvand, men det lykkedes ikke at indfange den.

Siden er der ikke kommet flere henvendelser til politiet.

Politiet advarer mod at forsøge at fange den selv, så hvis man ser bavianen, skal man i stedet kontakte politiet.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.