Vestjyde er død under dykkerulykke i Norge
Norsk politi undersøger omstændighederne ved 60-årigs død efter dykning.


En 60-årig mand fra Vestjylland har mistet livet under dykning ved Norge, skriver Dagbladet Holstebro-Stuer tirsdag.

Omkring 50 kilometer nord for Bergen var den 60-årige Hans Bang mandag ude sammen med andre dykkere, da han pludselig fik det dårligt.

Da han kom op af vandet, var han bevidstløs.

Hans Bang, der boede i Holstebro, beskrives som en erfaren dykker.

Norsk politi kender ikke den præcise årsag til ulykken, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.