Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vesten drøfter hjælp til syrisk opposition

USA, Storbritannien og Frankrig overvejer en styrkelse af oppositionen i Syrien for at få afsluttet volden.

23. aug. 2012 kl. 00:16
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Syriens hær fortsætter sine angreb mod oprørerne rund i landet. Raketter affyret fra kamphelikoptere og mortergranater regnede ned over den sydlige del af hovedstaden Damaskus, hvor modstandere af præsident Bashar al-Assad formodes at opholde sig.

Samtidig har USA's præsident, Barack Obama, Storbritanniens premierminister, David Cameron, og præsident François Hollande fra Frankrig drøftet, hvordan man kunne styrke den syriske opposition i kampen mod præsident Assads regime.

Cameron og Obama blev også enige om, at brugen af eller truslen om brugen af kemiske våben er "komplet uacceptabel", og at det vil tvinge dem til at "genoverveje deres tilgang" til konflikten.

Rusland, der er præsident Assads stærkeste allierede, mener, at der ikke vil blive brugt den form for våben, mens USA's præsident i utvetydige vendinger har sagt, at enhver form for omgang med kemiske våben vil få "enorme konsekvenser" for Syrien.

I en erklæring fra David Camerons kontor hedder det, at premierministeren har drøftet med Hollande og med Obama, hvordan man kan fortsætte med at støtte oppositionen for at få afsluttet den rystende vold, der finder sted i Syrien, og skaffe stabilitet.

Regeringsstyrkerne har i denne uge benyttet kampvogne og helikoptere i et forsøg på at bekæmpe oprørerne, som bliver mere og mere fragmenterede. Ingen kan længere sige, hvem oprørerne er, om det er syrere eller krigere fra nabolande mod øst.

FN siger, at nogle af de våben, der benyttes af regeringshæren, synes at være leveret af Iran, hvilket er et brud på den FN-resolution. Den forbyder eksport af våben til Syrien.

Flere end 18.000 mennesker er ifølge FN, der netop har trukket sine observatører hjem fra Syrien, blevet dræbt under den godt 17 måneder lange syriske opstand. Den begyndte som fredelige demonstrationer, men i dag har karakter af regulær borgerkrig.

/ritzau/Reuters

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites