Verdensstjerne dvæler ved danske minder
Den amerikanske sangerinde Lady Gaga mindes sit nylige besøg i den danske hovedstad med en række billeder på Instagram.
Efter en række koncerter i Europa fortsætter Tony Bennett og Lady Gaga nu deres turné med det fælles album "Cheek to Cheek" i hjemlandet USA.
Efter en række koncerter i Europa fortsætter Tony Bennett og Lady Gaga nu deres turné med det fælles album "Cheek to Cheek" i hjemlandet USA. Foto: Mark Allan/MARK ALLAN/INVISION/AP


Tivoli, en dansk negletekniker og en intim jazzbar i indre by. Minderne har lagret sig solidt hos den verdenskendte popstjerne Lady Gaga, efter hun for knap to uger siden gæstede den danske hovedstad.

Mandag mindedes "Poker Face"-sangerinden sit ophold i København ved at dele to billeder på det sociale billeddelingsmedie Instagram.

- Flashback til København, skriver Lady Gaga til et billede af sig selv iført en t-shirt, der reklamerer for den københavnske jazzbar La Fontaine.

Den succesfulde sangerinde, der onsdag den 8. juli gav koncert sammen med Tony Bennett på Plænen i Tivoli, nåede da også at få et ganske godt indtryk af den danske hovedstad under sit korte besøg i byen.

Efter Gaga og Bennetts koncert var den 29-årige sangfugl nemlig langt fra træt. Hun valgte derfor at fortsætte festen på jazzbaren La Fontaine, som ligger i hjertet af København.

Her nøjedes den berømte sangerinde heller ikke med at nyde en kølig drink i baren, men gav selv flere numre på La Fontaines intime scene, der må siges at være et noget andet format, end den højt betalte stjerne er vant til.

Under sit korte ophold i København gjorde Lady Gaga sig desuden bemærket, da hun under et besøg hos en dansk negletekniker et øjeblik glemte, i hvilken by hun var landet.

- Det er umuligt ikke at føle sig som en møgunge, efter jeg lige har talt til negleteknikeren på fransk, for vi er jo ikke længere i Frankrig. Vi er i København!, skrev Lady Gaga selv til et billede fra en neglesalon inden showet den 8. juli.

Se Lady Gagas billeder fra København her: https://instagram.com/p/5XTYpPJFIQ/?taken-by=ladygaga

Og her: https://instagram.com/p/5XhbWJJFGe/?taken-by=ladygaga

Og fra negelsalonen her: https://instagram.com/p/44se4gpFNQ/?taken-by=ladygaga

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.