Verdenskendt supermodel skal være mor
Leonardo DiCaprios ekskæreste, supermodellen Bar Refaeli, venter sit første barn.
Supermodellen Bar Refaeli husker 2015 for sit ægteskab med milliardæren Adi Ezra, og ser frem til en lille ny tilføjelse til familien i 2016.
Supermodellen Bar Refaeli husker 2015 for sit ægteskab med milliardæren Adi Ezra, og ser frem til en lille ny tilføjelse til familien i 2016. Foto: Joel Ryan/JOEL RYAN/INVISION/AP


Der er liv og glade dage i supermodellen Bar Refaelis hjem. 2015 blev året, hvor hun og den israelske forretningsmand Adi Ezra blev erklæret for rette ægtefolk at være. Og 2016 har store ting i vente for det nygifte par.

- 2016 kommer til at blive..., skriver den 30-årige supermodel på Instagram til et billede af en positiv graviditetstest og emojier af en baby og en sutteflaske.

Der er altså babylykke i ovnen hos den israelske topmodel, som også har gjort sig som skuespiller og tv-vært. Bar Refaeli blev fast inventar i de kulørte blade, da hun fandt sammen med "The Wolf of Wall Street"-skuespilleren Leonardo DiCaprio. Efter længere tids on/off-forhold valgte de to dog endeligt at gå fra hinanden i 2011.

I 2012 fandt supermodellen sammen med milliardæren Adi Ezra, som hun blev gift med i september. Annonceringen af den lille ny kommer midt i en tid med lidt mindre positiv opmærksomhed for den israelske supermodel. I øjeblikket bliver hun nemlig undersøgt for skatteunddragelse, skriver The Times of Israel. I december blev hun afhørt af de israelske myndigheder i 12 timer under mistanke for ikke at betale nok skat i hjemlandet.

Se baby-annonceringen her: https://www.instagram.com/p/_-SutlsUU7/?taken-by=barrefaeli

Og et bryllups-tilbageblik her: https://www.instagram.com/p/_9p_xRMUXL/?taken-by=barrefaeli

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.