Verdenskendt sang-babe: Jeg har brug for en pause
Den 25-årige sangerinde mener, at hun skal holde sig fra musikken og rampelyset i et stykke tid.
Swift trænger til tid væk fra rampelyset, siger hun.
Swift trænger til tid væk fra rampelyset, siger hun. Foto: Eric Jamison/ERIC JAMISON/INVISION/AP


Der er fuld fart på karrieren for den bare 25-årige Taylor Swift, som ofte har et helt hold af supermodeller med sig, når hun optræder med nummeret "Bad Blood". Men nok er nok, og nu mener Taylor Swift at det er bedst, hvis hun tager en pause fra musikken.

- Jeg tror, jeg skal holde lidt fri. Jeg tror måske folk har brug for en pause fra mig, siger sangerinden til BBC.

Taylor Swifts "1989"-turné slutter nemlig til december, og derefter har hun faktisk ikke nogen planer, afslører den unge popstjerne.

- Jeg skal hænge ud med mine venner. Skrive musik. Måske ikke skrive ny musik. Jeg ved det ikke, lyder det kryptisk fra den Grammy-vindende sangerinde, som er kæreste med dj'en Calvin Harris.

Og måske er det meget sundt med en pause fra de blændende blitzlys. I hvert fald har Taylor Swift for nylig afsløret, at den massive opmærksomhed kan give hende angst.

- Nogle gange, hvis man lader angsten tage over, så kan det godt føles som om, at alle bare venter på, at man dummer sig - og så er det slut, fortæller hun i et interview med musikmagasinet NME.

- Ofte bliver jeg nødt til at ringe til min mor og snakke virkelig længe for at minde mig selv om alle de ting, som er rigtig gode, og alle de ting, som betyder noget, uddyber "Blank Space"-sangerinden i interviewet.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.