Verdenskendt bokser misbrugt som barn
Mike Tyson afslører i et radioprogram, at han blev misbrugt seksuelt, da han var omkring syv år gammel.
De færreste ville nok turde at røre ham nu, men da Mike Tyson var barn, blev han misbrugt seksuelt af en fremmed mand.
De færreste ville nok turde at røre ham nu, men da Mike Tyson var barn, blev han misbrugt seksuelt af en fremmed mand. Foto: Richard Shotwell/RICHARD SHOTWELL/INVISION/AP


Man siger, at en voldtægt er et ar på sjælen, som aldrig forsvinder.

Det kan den 48-årige bokselegende Mike Tyson nok skrive under på. Da han gæstede det amerikanske radioprogram "The Opie and Jimmy Show" på radiokanalen Opie Radio, afslørede han nemlig, at han som barn blev misbrugt seksuelt af en fremmed mand.

Og han husker stadig episoden, selv om det er mere end 40 år siden.

- Jeg var bare en lille dreng, og han var en gammel mand, der snuppede mig, mens jeg gik på gaden. Han tyranniserede mig, og han misbrugte mig seksuelt, fortæller den hårdtslående eks-sportsmand.

Heldigvis skete det ifølge Tyson kun en enkelt gang, og da han slap fri, så han aldrig den fremmede mand igen. Og bokselegenden med den karakteristiske tatovering i ansigtet fortalte aldrig nogen om episoden. Ikke engang politiet.

På trods af den ubehagelige oplevelse, han oplevede som barn, blev "Iron Mike" senere i livet verdensmester i sværvægtsboksning, og han anses stadig som en af vor tids bedste boksere.

Du kan høre radioprogrammet med Tyson her: https://www.youtube.com/watch?v=6QXXUlY5rAA

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.