Verdens største bål af elfenben: Kenya vil af med krybskytter
Omkring 105 ton elfenben fra elefanter går op i røg i politisk aktion i Kenya.
Henter afspiller ...
/ritzau/


Over 100 ton elfenben går op i røg i Kenya, hvor præsident Uhuru Kenyatta har stukket ild til det, der ifølge de lokale myndigheder er verdens største bål af elfenben nogensinde.

De mange stødtænder fra kommer fra Kenyas lagre og stammer blandt andet fra elefanter, der er nedlagt af krybskytter.

Afbrændingen sker, mens Kenya er vært for et lokalt topmøde i Afrika for ledere af lande, der har problemer med krybskytter.

Kenya har længe gennemført offentlige afbrændinger af lagre af elfenben for på denne måde at signalere, at handel med elfenben er ulovlig. Men der har aldrig været et så stort bål som dette her.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.