Ventetid er steget til over et år for at blive dansker
Sagsbehandlingstiden af ansøgninger om dansk statsborgerskab er steget, siden Venstre overtog regeringsmagten.
Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, kaldte det i 2013 uanstændigt, at ansøgere om dansk statsborgerskab måtte vente i 14 til 16 måneder på et dansk pas. I dag er ventetiden igen oppe i samme gennemsnitslængde.
Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, kaldte det i 2013 uanstændigt, at ansøgere om dansk statsborgerskab måtte vente i 14 til 16 måneder på et dansk pas. I dag er ventetiden igen oppe i samme gennemsnitslængde. Foto: Graversen Anita/Polfoto


Under den røde regering i 2013 kritiserede Venstre i kraftige vendinger, at ventetiden på at blive dansk statsborger var alt for lang.

Men siden Venstre-regeringen trådte til, er ventetiden steget, skriver Politiken.

Dermed tager det nu i gennemsnit 14 til 16 måneder at få et dansk pas. Det var nøjagtig den samme ventetid, som i 2013 fik Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, til at bruge ord som "uanstændig" og "uambitiøs" over for den røde regering.

Efterfølgende fik SR-regeringen barberet ventetiden ned på 10 til 12 måneder ved at øge antallet af ansatte på Indfødsretskontoret. Målet var at bringe ventetiden ned på syv måneder, men også dét var i Jan E. Jørgensens optik uambitiøst.

Siden hans eget parti sidste år overtog regeringsmagten, er ventetiden igen tilbage på 14 til 16 måneder.

En del af årsagen skal ifølge integrationsminister Inger Støjberg (V) findes i, at der er kommet flere sager og nye regler på området - samtidig med, at ministeriet er blevet omlagt, så ressortområderne er rykket rundt.

Samtidig har det givet en ekstra arbejdspukkel, at Inger Støjberg som nyindsat minister krævede at få genbehandlet over 2000 ansøgninger om statsborgerskab.

- Men nu har vi sat et eksternt konsulentbureau på, så vi kan få sagsbehandlingstiden sat ned, siger ministeren til Ritzau.

Jan E. Jørgensen er stadig ikke tilfreds med den lange ventetid. Men han tror ikke længere på, at den kan bringes ned under syv måneder, som han ellers i 2013 tordnede for.

- Jeg har selv svært ved at forstå, at det ikke kan lade sig gøre. Men medarbejderne i ministeriet er meget faste i mælet, når de siger, at det ikke er realistisk at komme under en sagsbehandlingstid på syv måneder, siger han til Politiken.

Indfødsretsordføreren vil ikke længere bruge ordet "uanstændigt" om sagsbehandlingstiden, men han understreger over for avisen, at det stadig "ikke er rimeligt".

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.