Venstres nulvækst kan sende kvinderne hjem til kødgryderne
Nulvækst risikerer især at ramme kvinderne, frygter både Forældrenes landsorganisation og LO. Det kan få kvinder til at droppe jobbet eller ligefrem føde færre børn, lyder advarslen. Færre kvinder på arbejdsmarkedet går udover velfærden, siger de. Venstre er ikke bekymret og mener, at kvinder altid kan gå på deltid.
Dårligere børnehaver og flere fyresedler i det offentlige kan få kvinder til at gå på deltid eller droppe helt ud af arbejdsmarkedet for at gå hjemme ved børnene - og det er hverken godt for ligestillingen eller samfundsøkonomien.
Dårligere børnehaver og flere fyresedler i det offentlige kan få kvinder til at gå på deltid eller droppe helt ud af arbejdsmarkedet for at gå hjemme ved børnene - og det er hverken godt for ligestillingen eller samfundsøkonomien. Scanpix / modelfoto


Venstres forslag om nulvækst og Liberal Alliances forslag om minusvækst får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange forældre. For nulvækst kan betyde færre voksne til at passe de små børn, og det har de fleste forældre svært ved at leve med.

Det mener formanden for Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Dorthe Boe Danbjørg. Hvis kvaliteteten i daginstitutionerne forværres ved blandt andet færre voksne i vuggestuer eller børnehaver, vil det give bagslag, siger hun.

- Kvinderne vil enten vælge børn eller arbejde fra, konstaterer Dorthe Boe Danbjørg.

Allerede i dag, inden nulvækst og minusvækst, kan hun se konsekvenserne af forringet kvaliltet i daginstitutionerne i nogle kommuner.

- Der er begyndt at komme flere hjemmegående mødre. Og nogle af dem går ikke hjemme af fri vilje, men af nød. De har det dårligt med at aflevere deres børn i institutioner, hvor der ikke er nok pædagoger, og det hele sejler, mener Dorthe Boe Danbjørg, der i FOLA blandt andet kæmper for nationale minimumsnormeringer.

Husmødre med dyr universitetsuddannelse

Hun undrer sig over, at politikerne ikke har øje for konsekvenserne af forringet kvalitet i de offentlige dagtilbud.

-Der er mange kvinder, der tager nogle gode og lange uddannelser, som samfundet investerer i, men som dropper ud af arbejdsmarkedet, fordi børnenes institutioner er for dårlige. Det giver ingen mening, fastslår Dorthe Boe Danbjørg.

Hun er desuden bekymret for den ulighed, der opstår i samfundet, når størstedelen af forældre på deltid er kvinder, da det ofte er dem, der tjener mindst.

Venstres nulvækst kan ifølge beregninger fra finansministeriet betyde, at 18.000 færre kvinder og 7.000 færre mænd vil arbejde i den offentlige sektor i 2020. Finansministeriet har regnet på konsekvenserne af Venstres ønske om nulvækst og Liberal Alliances ønske om minusvækst.

Mens nulvækst vil koste 25.000 offentlige jobs, vil en minusvækst på 1,5 procent, som Liberal Alliance vil indføre, koste 81.000 stillinger i det offentlige. Og ifølge finansministeriets beregninger, er det 57.000 kvinder, der mister jobbet.

LO’s næstformand Lizette Risgaard advarer kraftigt mod nulvækst og minusvækst, sådan som Venstre, Konservative og Liberal Alliance ønsker det.

Halser af sted med tungen ud af munden

- Nulvækst og minusvækst vil uundgåeligt betyde nedskæringer i den offentlige sektor, og det vil betyde en kæmpe forringelse af velfærden. Faktisk har Danmark jo brug for det stik modsatte. Nemlig flere hænder til at passe børn og ældre og ikke færre hænder, sådan som flere borgerlige partier lægger op til, siger hun.

Lizette Risgaard pointerer ligesom FOLA-formanden, at i et kvindeperspektiv vil nulvækst og minusvækst være et mareridt.

- Det er først og fremmest kvinderne, der arbejder i vuggestuer, børnehaver, på hospitaler og i ældreplejen. Det er dem, der risikerer at skulle løbe endnu stærkere og halse af sted med tungen ud af munden, fordi deres arbejde bliver presset. Eller det er dem, der risikerer en fyreseddel, siger hun.

- Vi skal have en velfungerende offentlig sektor herhjemme for at få den private sektor til at fungere godt. I dag har danske kvinder en af de højeste beskæftigelsesfrekvenser i verden, fordi vi kan aflevere vores børn i daginstitutioner. Men vi risikerer jo, at færre hænder og ringere kvalitet i daginstitutionerne får kvinder til at gå ned i arbejdstid eller blive hjemme for at passe deres børn, og det går ud over det arbejdsudbud, som mange politikere ellers lovpriser, mener Lizette Risgaard.

Mister lysten til at få børn

Heller ikke Lizette Risgaard tror, at faldende normeringer i daginstitutionerne vil være befordrende for, at danske kvinder får lyst til at få flere børn.

- Nu skal jeg ikke være spåkone, men hvis vi ser på udviklingen i andre europæiske lande, er der mange steder, hvor unge kvinder føder for få børn, fordi der slet ikke er tilstrækkeligt gode offentlige pasningstilbud til dem, siger Lizette Risgaard og henviser blandt andet til Tyskland.

I dag sætter tyske kvinder bundrekord i EU, som dem der føder færrest børn, hvilket alarmerer hele Tyskland, fordi de kommer til at mangle arbejdskraft og får en kæmpe ældrebyrde om få år.

- Det handler om ikke at skabe ubalancer i samfundet. Vi vil jo gerne have danske kvinder til at uddanne sig, være aktive på arbejdsmarkedet, gøre karriere og samtidig føde børn.  Det der har skabt dansk vækst og velstand, er også at kvinderne er ude på arbejdsmarkedet, og hvis vi ikke sikrer kvinderne, at de kan få deres børn passet, vil de enten få færre børn eller også vil de få børn men arbejde mindre. Alt sammen kan skabe en ubalance og store problemer på lang sigt, siger hun.

Ikke færre pædagoger

Men Venstre afviser, at nulvækst vil få konsekvenser på børneområdet.

-Det er ikke vores intention at skære i daginstitutionsområdet eller andre primære velfærdsområder. Vi vil hente pengene fra u-landsbistanden og flygtningeområdet, siger Tine Nedergaard, Venstres familieordfører.

Hun vil dog ikke love flere penge til børneområdet, men vil beholde de ekstra bevillinger til området, der kom med den seneste finanslov.

Tina Nedergaard kan godt forstå, at forældre i dag er bekymrede over, at der ikke er nok pædagoger til at tage sig af børnene i de kommunale børnehaver og vuggestuer.

V: Hvis kvinderne vil på deltid, må de da godt det

Men hun fremhæver, at det er kommunernes ansvar at sørge for kvaliteten i daginstitutionerne.

- Det er vigtigt, at forældrene er trygge, når de afleverer børn i daginstitutionerne, men det er kommunernes ansvar. Og borgerne derude skal selv sørge for at få valgt nogle ind i byrådet, der vil gøre noget godt på området. Hvis man ikke er tilfreds, kan man jo afsætte de kommunale politikere, lyder det fra Tina Nedergaard.

Hun mener, at det skal være muligt at vælge alternative løsninger, hvis man ikke er tilfreds med kvaliteten i daginstitutionerne. Og peger på, det er en fornuftig løsning at gå på deltid.

At det oftest er kvinderne, der går på deltid, er ikke noget der vækker bekymring om ubalance i samfundet for Tina Nedergaard:

- Det må familierne selv bestemme. Og kvinder er selv i stand til at planlægge deres liv.

Men er det ikke politikernes ansvar at skabe bedst mulige rammer for, at kvinder både kan få børn og gå på arbejde?

- Jo men det er kommunal politikernes ansvar, lyder det fra Tina Nedergaard.

Nulvækst i offentlige sektor

Ifølge Finansministeriet vil der være 18.000 færre kvinder og 7.000 færre mænd ansat i den offentlige sektor i 2020 med nulvækst i forhold til regeringens politik.

Ifølge Finansministereit vil en minusvækst på 1,5 procent betyde 81.000 færre offentligt ansatte i 2020. Det betyder 57.000 færre kvinder og 24.000 færre mænd.

Antallet af kvindelige offentlige ansatte udgjorde i 2013 cirka 70 procent af den samlede offentlige beskæftigelse, og det tal lægger til grund for beregningerne.

Nulvækst dækker over, at udgifter til daginstitutioner, skoler, sygehuse og andre offentlige institutioner holdes i ro. De stiger kun i takt med løn- og prisudviklingen.

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.