Venstres kontanthjælps-regnestykke til grin på Twitter
Hvorfor nøjes med at regne gratis børnehave og boligsikring med i regnestykket over ydelser, kontanthjælpsmodtagere får? På Twitter vrimler det med vittige forslag til, hvad Venstre også skal tælle med i kontanthjælpen.
Det sociale medier har dagen igennem moret sig på bekostning af Venstres kontanthjælps-regnestykke. Også SF har en del forslag til, hvad Venstre næste gang skal huske at tælle med...
Det sociale medier har dagen igennem moret sig på bekostning af Venstres kontanthjælps-regnestykke. Også SF har en del forslag til, hvad Venstre næste gang skal huske at tælle med... SF / Twitter


Slid på fortovet. Det toiletpapir, børnene bruger i børnehaven. Værdien af de blade, der blæser op på altanen. Aflivning af giraffen Marius.

Det sociale medie Twitter flyder over med kreative forslag til, hvad Venstre bør regne med i de ydelser, som kontanthjælpsmodtagere får.

Venstre har i dag skudt en kampagne i gang, hvor det fremgår, at par på kontanthjælp med tre børn kan få 454.215 kroner om året i offentlige ydelser. Kampagnen har allerede givet anledning til stor morskab på Twitter, blandt andet fordi Venstre har brugt et russisk stockfoto som illustration.

Og nu er der lagt op til endnu mere sarkasme på de sociale medier med hashtagget #TingVenstreRegnerMedIKontanthjaelp.

De 454.215 kroner, som Venstre er kommet frem til, er nemlig inklussiv ydelser, som lavtlønnede, studerende og andre med få penge også har ret til - for eksempel friplads i børnehaven, børnecheck og boligydelse.

Så hvorfor dog stoppe der? Det spørgsmål stiller en række spydige Twitter-folk åbenbart sig selv - og kommer kækt med forslag til offentlige udgifter, man kan hænge kontanthjælpsmodtagere op på, plus værdien af alle mulige og umulige gratis glæder og hypotetiske indtægter.

Her en række af de mest kreative forslag:

 

 

SF var heller ikke sene til at gribe chancen for at tage pis på deres politiske modstander:

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.