Venstre vil have ministerforklaring på udskudt elreform
Det går ud over forbrugerne, at el-reform udskydes til 2016 på grund af stram økonomi, mener Venstre.


I Venstre er der dyb utilfredshed med, at en planlagt reform af elmarkedet i Danmark, der skulle komme forbrugerne til gode, nu må udskydes et år.

Ifølge Energiwatch er det risikoen for at overtræde EU's budgetloft, der får regeringen til at udskyde reformen. Lars Christian Lilleholt, klima- og energiordfører i Venstre, vil have en forklaring fra Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R).

- Jeg er dybt overrasket over, at regeringen først siger i et svar til Folketinget, at det er nogle tekniske ting med reformen, der er årsag til udskydelsen, men at det så viser det sig efterfølgende, at det er, fordi man mangler penge.

- Jeg vil gå til ministeren og bede om en forklaring, siger Lars Christian Lilleholt.

Ifølge Energiwatch skal reformen af den såkaldte engrosmodel øge konkurrencen på markedet og gøre det lettere for forbrugerne at skifte elselskab.

Men reformen betyder, at selskaberne, der står for elnettet, på visse områder skal til at fakturere bagud i stedet for forud.

Det giver i overgangsåret manglende indtægter til statskassen på en milliard kroner.

- At regeringen ikke er i stand til at håndtere det, viser, at regeringen fører en økonomisk politik, som er lige på kanten, siger Lars Christian Lilleholt.

Reformen af elmarkedet er en del af energiaftalen, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti i 2012.

Klima- og energiministeren havde, allerede inden finansloven blev forhandlet på plads i sidste uge, meldt ud, at reformen ville blive udskudt.

Dengang lød forklaringen, at der var praktiske problemer med at implementere dele af modellen. Den forklaring fremgår også i det nye lovudkast, men den er nu suppleret af forklaringen om budgetunderskuddet.

Regeringen er med sin finanslov gået lige til grænsen for, hvor stort underskuddet må være. Underskuddet i 2015 rammer lige præcis EU's maksimale, nemlig 3,0 procent af bruttonationalproduktet.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.