Venstre sår tvivl om håndværkerfradraget
Regeringens Helhedsplan lægger ikke nogen kurs for, om boligjobordningen skal fortsætte efter 2017.
Venstre vil endnu ikke lægge sig fast på, om håndværkerfradraget skal fortsætte efter 2017.
Venstre vil endnu ikke lægge sig fast på, om håndværkerfradraget skal fortsætte efter 2017. Foto: Steffen Ortmann/Scanpix


En genindførsel af boligjobordningen var i valgkampen Lars Løkke Rasmussens (V) betingelse for overhovedet at ville være statsminister.

Det var også den første aftale, han kort efter valget kunne sætte hak ved med hjælp fra DF, SF, De Konservative og Alternativet.

Men i regeringens stort anlagte helhedsplan for den økonomiske kurs frem mod 2025 er ordningen, der også kaldes håndværkerfradraget, ikke nævnt med et eneste ord.

Danskerne vil dermed frem til slutningen af 2017 kunne få skattefradrag for en række ydelser som malerarbejde eller nyt tag på huset. Hvad der derefter skal ske er uvist.

- Det må man vende tilbage til i forbindelse med finansloven 2018, hvis man vurderer, at der er behov for, at ordningen skal fortsætte, siger finansordfører Jacob Jensen (V).

- Det afhænger af, hvordan arbejdsmarkedet ser ud til den tid og mange andre ting.

Oprindeligt gjaldt boligjobordningen fra 2011 til 2014. Den røde regering satte den ud af spil, men sidste år blev den genindført med fokus på grønne energirenoveringer.

Hvor grøn ordningen er, såede Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i november tvivl om. Ministeriet vurderede, at "et forsigtigt skøn" ville være, at CO2-effekten "vil have nogenlunde samme størrelsesorden som den hidtidige (boligjobordning, red.)".

I april viste en opgørelse fra Skatteministeriet videre, at fire ud af ti danskere, der har benyttet ordningen, tjener over 700.000 kroner årligt. Kun 6,6 procent af folk med lavere indkomst end 200.000 kroner har brugt den.

Det Økonomiske Råd har vurderet, at det "samlet set er svært at se gode samfundsøkonomiske argumenter" for ordningen. Alligevel er Venstre godt tilfreds med fradraget.

- I vores optik er det et ædelt formål at give skattelettelser til boligejere, der energirenoverer deres ejendom. Det giver en energibesparelse og en skattelettelse til boligejere, siger Jacob Jensen.

Spørgsmål: Hvorfor så ikke slå fast, at I ønsker, at den skal forlænges?

- Jo, men der er jo mange skattemuligheder og prioriteringer, og vi ved ikke, hvordan økonomien ser ud om et år, siger Jacob Jensen.

Han mener ikke, det er en mangel i regeringens Helhedsplan, at boligjobordningen ikke er nævnt.

Ordningen skønnes at koste statskassen 400 millioner kroner årligt. Beløbet afhænger i sagens natur af, hvor mange der benytter sig af håndværkerfradraget.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.