Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Venstre-mand styrer Vejlegården på Facebook

Frivilligt og uden betaling bruger Andy Møller Hansen timevis på at skabe opmærksomhed om Vejlegården i cyperspace.

29. sep. 2012 kl. 06:00
Start et spil på Spigo.dk
Spil

"Uden Facebook var sagen om Vejlegården aldrig blevet så stor," konstaterer Andy Møller Hansen.

Han er bestyrelsesmedlem i Venstres Ungdom Randers, formand for foreningen Frit Fagforeningsvalg, og lever til dagligt af at optimere flere større virksomheders brug af Facebook. Han udvikler såkaldte applikationer.

Men arbejdet for Vejlegården udfører han frivilligt flere timer hver dag.

Restaurant Vejlegården og dens ejer Amin Skov er i medierne ofte blevet fremstillet som den lille mand mod overmagten.

Men som det nye journalistiske forlag og magasin Zetland beskriver, står stærke kræfter fra det borgerlige og liberale Danmark bag den store opmærksomhed omkring den østjyske restaurant.

Og Andy Møller Hansen er med egne ord en af de mest aktive i kulisserne.

Siden maj har han hjulpet først Restaurant Vejlegårdens støtteforening og efterfølgende restaurantøren Amin Skov selv med rådgivning om brug af Facebook.

"Jeg bruger minimum fire timer om dagen på sagen," fortæller han til Avisen.dk.

30 grupper på Facebook

Andy Møller Hansen forklarer, at han har bidraget med en lang række værktøjer til Vejlegårdens kamp mod 3F på det sociale medie. Nærmest daglige er han i kontakt med Amin Skov.

"Der er omkring 30 forskellige grupper på Facebook som på den ene eller anden måde udspringer af Vejlegården," forklarer han.

Lige nu arbejder Andy Møller Hansen på at 'rense' Vejlegårdens egen hjemmeside for al debat om restaurantens involvering i konflikten.

"Debatten skal helst ikke finde sted dér, men i stedet på et af de mange andre fora. Se det har jeg brugt meget tid på," siger han.

Han har ikke spurgt mig om lov

Kristian Jensen, der er gruppeformand i Venstres Folketingsgruppe, afviser, at partiet støtter Vejlegårdens kamp såvel organisatorisk som økonomisk.

Jo, Venstre har slået til lyd for restaurantens sag og fremsat et lovforslag, der bakker op om Amin Skovs ret til selv at vælge, hvem han laver overenskomst med. Men mere er der ikke i det, siger han.

"I Venstre har vi mere end 40.000 medlemmer, så at en eller to af dem er aktive i andre organisationer - for eksempel Frit Fagforeningsvalg - kan ikke overraske mig, men det er jo heller ikke noget, han ringer til mig og spørger om lov til," siger han.

Tidspunkt er afgørende

Andy Møller Hansen mener, at danske virksomheder og organisationer slet ikke bruger Facebook fornuftigt. Det har han hjulpet Vejlegården med at gøre anderledes klogt.

"Tag nu eksempelvis tidspunktet for, hvornår du lægger noget op på Facebook. Det har enorm betydning for, hvor stor opmærksomhed, du får," forklarer han.

Den mest populære støttegruppe på Facebook hedder 'Støt restaurant Vejlegården' og har næsten 33.000 støtter. Det er en smule flere end 3F.

Andy Møller Hansen fastholder, at han hverken får økonomisk eller organisatorisk støtte fra Venstres enorme partiapparat.

Han vil bruge Vejlegården som et godt eksempel for andre virksomheder, der kæmpe mod faglige blokader'.

"Det er meget vigtigt, at vi ikke glemmer, hvor vi kommer fra. Hele vores forening udspringer af konflikten om Vejlegården. Og derfor skal vi sørge for at holde opmærksomheden ved lige," siger han med henvisning til den forening han står i spidsen for.

Læs også: Vejlegården har tusindvis af støttekroner

Foto: Vejlegården: Se de smæk de ansatte får

Læs også: Amin Skov overvejer at blive politiker

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
29.09-2012 | 09:06 af morten hvam
prøv at gå ind på nationen på eb der sidder også en stor flok vu og skriver rosene indlæg om venstresholdninger .
 
 
29.09-2012 | 10:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 10:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
29.09-2012 | 10:45 af Finn Sørensen
Det har jo altid været kapitalens privilegium, at de har midler og muligheder for at komme til orde, med deres synspunkter. Og fornuftige mennesker kan se deres fordel i at dele sol og vind lige, mens andre blot vil tjene penge på andres bekostning
 
01.10-2012 | 00:25 af Henri Nissen
Fri os for fagforeningspropaganda imod Vejlegården som denne artikel. Er Avisen.dk ikke uafhængig?
 
01.10-2012 | 06:35 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.10-2012 | 06:31 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.10-2012 | 06:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites