Venstre driller S med enorme bannere
Venstre 'pynter' københavnsk hotel med store bannere, som skal prikke til de politiske konkurrenter.
Hvis Helle Thorning havde samme slags næse som Pinocchio, var den meget lang lige nu - mener Venstre.
Hvis Helle Thorning havde samme slags næse som Pinocchio, var den meget lang lige nu - mener Venstre. Venstre/Twitter


Æv bæv, I lyver - men vi driller. Den politiske retorik er for længst stillet på 'valgkamp', og i dag er det så Venstre, der gør grin med Socialdemokraterne. Det gør partiet med en happening - kan man vist godt kalde det - der her til eftermiddag finder sted i København, hvor Venstre har fået hejst enorme bannere op på gavlen af højhuset, der rummer hotellet Crowne Plaza.

Med banneret og en ny hjemmeside prøver Venstre at genoplive den såkaldte løftebruds-debat, der har forfulgt SR-regeringen en stor del af denne valgperiode.

På bannerne remser Venstre en række løfter op, som partiet mener, at regeringen er løbet fra. Illustrationen er en rød silhuet af et hoved med en lang Pinocchio-næse. Samme tema går igen på den nye hjemmeside - nu-lover-de-igen.dk - som V netop har lanceret.

Der skal senest afholdes valg til Folketinget 14. september.

Venstre har selv lagt dette foto af partiets happening ud på Twitter i dag. Foto: Venstre

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.