Velstillede danskere: Hellere frit marked end dansk model
En stor del af middelklassen bakker ikke længere op om den danske arbejdsmarkedsmodel, viser en undersøgelse, som tænketanken Cevea har foretaget på baggrund af Ryanair-sagen. ’Skræmmende’, mener tænketanken. Arbejdsmarkedsforsker bekræfter tendens til, at dem på livets solside vælger fællesskabet fra og holder på deres ret til at være velbjærgede.
- Der skal jo ikke mere end to pædagoglønninger til at komme op på 600.000 i husstandsindkomst. Det er simpelthen store dele af den arbejdende middelklasse, som ikke længere bakker op om den samfundsmodel, vi har i dag, siger analysechef Frank Skov fra Ceveatil Ugebrevet A4.
- Der skal jo ikke mere end to pædagoglønninger til at komme op på 600.000 i husstandsindkomst. Det er simpelthen store dele af den arbejdende middelklasse, som ikke længere bakker op om den samfundsmodel, vi har i dag, siger analysechef Frank Skov fra Ceveatil Ugebrevet A4. Foto: Reuters/Scanpix


Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen. En ny undersøgelse, som tænketanken Cevea har foretaget blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, viser, at en stor del af middelklassen ikke længere bakker op om den danske arbejdsmarkedsmodel, skriver Ugebrevet A4.

Overordnet ligner undersøgelsens resultat en solid opbakning til den danske model, eftersom tre ud af fire ser den som vigtigere end de frie markedskræfter. Men sorterer man respondenterne efter indkomst, viser der sig en klar tendens til, at man vælger efter økonomisk status:

Danskere i husstande med en årlig indtægt på 600.000 kroner eller mere før skat udgør 52 procent i den gruppe, der mener, at frie markedskræfter er vigtigere end at bevare den danske model. Danskere med en årlig husstandsindkomst på under 600.000 kroner udgør 36 procent.

"Skræmmende"

Omvendt i den gruppe, der mener, at den danske model er vigtigst. Her udgør dem med under 600.000 i årlig husstandsindkomst hele 60 procent og dem med mere end 600.000 i husstandsindkomst kun 27 procent.

Analysechef Frank Skov fra Cevea mener, at der er ved at opstå indtægtsbestemte, ideologiske skel i Danmark, og det finder han skræmmende.

- Der skal jo ikke mere end to pædagoglønninger til at komme op på 600.000 i husstandsindkomst. Det er simpelthen store dele af den arbejdende middelklasse, som ikke længere bakker op om den samfundsmodel, vi har i dag, siger han til Ugebrevet A4.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen bekræfter tendensen til, at danskere i højere grad deler sig efter egeninteresser og det klassetilhørsforhold, som blandt andet kan måles på indtægten.

Tror på sig selv

- Der er en stærkere tendens til, at de velbjærgede holder på deres ret til at være velbjærgede. De tror på sig selv og har ikke brug for fællesskabet. Er du kommet på livets solside, synes du derfor, at det er godt med markedsbaserede løsninger. Er du derimod på skyggesiden, kan du godt se, at det er løsninger baseret på fællesskabet, der skal til, siger han på baggrund af sine egne undersøgelser.

I den liberale tænketank CEPOS mener cheføkonom Mads Lundby, at det er en falsk modsætning, Cevea stiller op, når tænketanken i sin undersøgelse beder danskerne vælge mellem den danske model og frie markedskræfter.

- Jeg ser ikke nogen modsætning mellem det fri marked og den danske model. Danmark scorer jo højt på økonomisk frihed på den internationale rangliste ’Index of Economic Freedom’, fordi vi for eksempel har fleksible afskedigelsesregler og ikke nogen statslig fastsat minimumsløn. Så for mig er det meget foreneligt med en liberal samfundsøkonomi at have fagforeninger og virksomheder, der aftaler løn- og ansættelsesvilkår, siger han.

Arbejdsgivere presses

Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører i Liberal Alliance, er helt på linje med Mads Lundby Hansen og mener, at Cevea blander tingene sammen i sin undersøgelse. Dét, der gør Danmark til et rigt og velstående land, er, at vi har en af de mest frie og åben økonomier i verden og et meget frit arbejdsmarked, hvor den danske model passer perfekt ind, påpeger han.

- Det er godt, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn og arbejdsvilkår med hinanden, uden at politikerne blander sig. Det er frie arbejdskræfter i spil, og det bakker jeg fuldstændig op om, siger Joachim B. Olsen.

Men han er modstander af modellen, som den har udviklet sig i samspillet med det politiske system.

- Den danske model, som fagbevægelsen opfatter den, har udviklet sig til, at arbejdsgiverne kan presses til højere og højere lønninger, fordi dem, der bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet på grund af de høje lønninger, bliver samlet op af beredvillige politikere, som står klar med meget høje understøttelser, siger Joachim B. Olsen til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.