Veloplagt Prins Henrik afslører: "Jeg er i fin form"
Prins fylder 82 år på lørdag og er i ligeså god form, som før han valgte pensionisttilværelse.
Prins Henrik var veloplagt, da han som protektor for Københavns Drengekor, var i Paris.
Prins Henrik var veloplagt, da han som protektor for Københavns Drengekor, var i Paris.
Foto: Scanpix/arkiv


Pensionisten prins Henrik er i fin form og lige så aktiv, som før sit selvvalgte pensionistliv.

Det fortæller han i et interview i BT søndag.

Avisen mødte ham i Paris, hvor han som protektor for Københavns Drengekor var tilstede i forbindelse med, at koret gav en koncert i den berømte katedral Notre Dame de Paris.

- Der er ikke den store forskel. Det tror jeg ikke. Jeg har det godt, er i fin form, og jeg er stadig lige så aktiv som før, selvom mit ben til tider driller lidt, siger prins Henrik til BT.

Han gik dog til koncerten uden sin stok, som han ofte ses med.

82 år på lørdag

Prins Henrik fylder på lørdag 82 år. Han har været protektor for koret siden 1972, og det er en af de opgaver, som prinsen har beholdt siden han blev pensionist.

Det var dronning Margrethe der i sin tale ved det seneste nytårsskifte med ordene "Min mand har besluttet, at tiden nu er inde for ham til at ”drosle ned” - til, hvis jeg må sige det på almindeligt dansk, at gå på pension", meddelte, at hendes gemal havde valgt pensionistlivet.


Prins Henrik med stok, da han var på officiel mission sammen med dronning Margrethe. Han giver her hånd til Mexcico's præsident, Enrique Pena Nieto, som sammen med sin hustru, Angélica Rivera, besøgte Danmark midt i april. Foto: Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.