De seneste 30 år er overklassen og middelklassen løbet med guldet. Derimod ligger flertallet af hjemmehjælpere, pædagogmedhjælpere og andre FOA-medlemmer stadig solidt på bunden af arbejderklassen, præcis som i 1985.
Det viser ny analyse fra AE-Rådet for FOA, der i dag går på gaden 34 steder i landet for at markere, at Danmark nu er det land i Vesteuropa, hvor uligheden er steget mest.
FOA-medlemmernes egen faste placering på bunden af arbejderklassen, mener FOA formand Dennis Kristensen er et tegn på manglende ligeløn - og mulig en tikkende bombe under velfærden.
For de næste ti år skal der findes 54.000 nye offentligt ansatte alene til sosu-stillinger. De bliver ikke nemme at besætte advarer FOA-formand Dennis Kristensen.
“Der er kommet mere fokus på værdien af de varme hænders arbejde. Men i forhold til den økonomiske værdisættelse er der ikke ændret en dyt de sidste 30 år for de offentligt ansatte. Det er ekstremt bekymrende, og der er brug for at sætte turbo på den udvikling,” siger Dennis Kristensen.
Med jobbene med at passe de ældre, børn og de syge følger for flertallet af FOA-jobbene en plads helt på bunden af arbejderklassen. For tømrere, maskinarbejdere og selv ufaglærte i det private erhversliv slår de offentiigt ansatte varme hænder på indtjeningen.
Har stået stille 30 år
AE-Rådet har set på udviklingen fra 1985 til 2012. I de næsten 30 år er den gennemsnitslige arbejderklassedansker gået fra at have 161.000 kroner til rådighed om året til 240.000 kroner i 2012.
Imens er FOAs medlemmer haltet efter med 146.000 kroner i 1985 og 219.000 i 2012, og hænger altså cirka lige så langt efter den øvrige arbejderklasse, som for 30 år siden.
“FOA repræsenterer mange job nederst i hierarkiet og med den laveste løn. Der er også mange ufaglærte. Derfor er de meget udsatte,” siger senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers, der har lavet undersøgelsen for Ae-Rådet.
Dennis Kristensen mener, der er tale om et stort ligelønsproblem. Opgørelsen fra AE-Rådet starter i 1985, da loven om ligelønnen havde 12 år bag sig og slutter sidste år.
“Den er rystende gal med forskellen på lønnen i typiske mande- og kvindefag. Familier, der tæller et FOA-medlem, ligger i bunden i af både arbejder og middelklassen, fordi de trækker familiens indkomst ned. Sådan er det, fordi de har typiske kvindefag i den offentlige sektor," siger han.
Men både FOA-medlemmerne og de øvrige arbejderklasse-medlemmer er rykket langsomt, så er har den øvre middelklaase og overklassen taget et kæmpespring på de 30 år. I 1985 tjente et medlem af overklassen dobbelt så meget som et FOA-medlem. I dag er det fem gange så meget.
“Man kan stille spørgsmål ved, om overklassen og den øvre middelklasse skal have uhæmmet adgang til at stikke af fra resten af samfundet på den måde, eller der bør sættes en barriere for deres grådighed,” siger Dennis Kristensen.
FOA: Finanskrisen reddede kommunerne
Dennis Kristensen mener, at finanskrisen reddede kommunerne, der ellers var ved at løbe tør for villig og egnet arbejdskraft, fordi arbejdsløsheden var lav.
Han ser en risiko for, at når hjulene kommer i gang igen, så er det ikke sosu-stillingerne, der trækker. Hverken på grund af løn eller status.
Derfor kan det være svært at finde de mange varme hænder, der bliver brug for alene i hjemmeplejen, fordi de bliver flere ældre, og mange af de nuværende sosu’er skal på pension.
“Kommunerne blev reddet af gongongen, da finanskrisen kom. Hvis de ikke igen skal stå i risiko for at mangle ansatte, skal der ændres både ved den måde, der tales om arbejdet, men også selve lønnen,” siger han.
Kommunernes Landsforening, der står for at skulle rekruttere de mange ansatte til hjemmepleje og anden omsorg, er ikke bekymrede.
”Selvfølgelig er det vigtigt, at vi er opmærksomme på udviklingen. Vi skal være parate til, at arbejdsmarkedssituationen kan vende. Men jeg mener også, at vi har et godt udgangspunkt. Vi har i kommunerne attraktive arbejdspladser. Vi kan tilbyde et udviklende arbejde med mening. Så jeg har tillid til, at vi også fremover kan tiltrække kvalificerede medarbejdere," siger Marianne Brinch-Fischer, kontorchef i KL.
Den typiske FOA-arbejder har en disponibel personlig indkomst på 219.000 kroner.
Et medlem af den danske overklasse har i gennemsnit næsten fem gange så mange: 1.065.000 kroner.
I 1985 så det anderledes ud. En FOA-arbejder havde dengang i gennemsnit 146.000 kr. til rådighed, mens et medlem af overklassen fik 396.000 kr. ind.
PÅ de 30 år har overklassens fået 150 procent oveni rådighedsbeløbet. FOA-medlemmerne har fået godt 50% mere.