Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Vejlegården på statens sorte liste

Vejlegården har ikke længere adgang til at skaffe arbejdskraft ved annoncering på det statsdrevne jobnet.

7. aug. 2012 kl. 02:11 (opdateret kl. 08:00)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Foto: Nicolai Brix / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Arbejdsmarkedsstyrelsen har sat restaurant Vejlegården på den sorte liste, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Efter at 3F indledte en blokade mod Vejlegården for at have tegnet overenskomst med Krifa, har Arbejdsmarkedsstyrelsen meddelt ejeren Amin Skov Badrbeigi, at Vejlegården ikke længere har adgang til at skaffe arbejdskraft via annoncering på den statsdrevne jobportal www.jobnet.dk.

- Vi tager ikke stilling til rimeligheden i en faglig blokade, men følger blot lovgivningen på området, siger supportchef Kirsten Vestergaard, Arbejdsmarkedsstyrelsen til Jyllands-Posten.

Ifølge Jens Kristiansen, professor i arbejdsret på Københavns Universitet, er der tale om meget gamle regler, som går ud på, at staten skal forholde sig neutral i lovlige arbejdskonflikter.

Men tiden er løbet fra regler, som sætter blokaderamte virksomheder med lovlige overenskomster i en statslig skammekrog, lyder det fra Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

- Det er grotesk, at virksomheder i situationer, hvor man af den ene eller anden årsag er del af en faglig konflikt, ikke kan drage nytte af den offentlige sektors serviceydelser, siger Ulla Tørnæs til Jyllands-Posten.

Hun bebuder, at partiet vil genfremsætte et beslutningsforslag om, at det skal være ulovligt at iværksætte faglige blokader mod virksomheder med lovlige overenskomster.

Noget tyder på, at det forslaget bliver bakket op i befolkningen. I hvert fald ifølge en nylig undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Krifa.

I undersøgelsen bakker kun hver tredje dansker op om den såkaldte blokaderet, som giver fagforeninger ret til at blokere en virksomhed for at få en overenskomst, selv om virksomheden i forvejen har en overenskomst med en anden fagforening.

Læs også: Nye beviser på bordet i Vejlegården-sag

Læs også: Derfor var Amin Skov på Vejlegården om natten

Læs også: I morgen får Skat adgang til din have

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites