61 centimeter regn er mere, end hvad vejene kunne holde til, og det fik indbyggerne at mærke på den hårde måde.
Det sydlige USA blev ramt af voldsomme oversvømmelser onsdag, der medførte flere kraftige mudderskred og pludseligt opståede jordfaldshuller, der opslugte biler. I Baltimore styrtede enkelte køretøjer otte meter ned i et hul, men der blev ikke rapporteret om nogle alvorligt tilskadekomne.
Den ekstreme nedbør markerer en uge med voldsomt uvejr over USA, der begyndte længere oppe i Midtvesten med tornadoer, der kostede mindst 36 mennesker livet. Derudover oplyser myndighederne, at en kvindelig bilist er druknet i oversvømmelserne.