Varmen er på vej tilbage til Esbjerg
Borgerne i Esbjerg har måttet undvære varme og varmt vand siden søndag morgen klokken 8.
Der er ingen varme i radiatorerne søndag formiddag i Esbjerg.
Der er ingen varme i radiatorerne søndag formiddag i Esbjerg. Foto: CARSTEN INGEMANN/POLFOTO


Hele Esbjerg er søndag formiddag uden varme. Der har ikke været varme i radiatorerne eller varmt vand i hanerne siden klokken 8.

Nu oplyser Sydjyllands Politi, at varmen ventes at være tilbage ved middagstid.

- Varmen er på vej igen i Esbjerg og skulle gerne være nået ud i systemet i løbet af en time. Så "kuskeslag" lidt endnu, skriver politiet klokken 11 søndag på Twitter.

Forsyningsselskabet Din Forsyning formoder, at et strømnedbrud er i skyld i problemerne med at få varmen i Esbjerg.

- Det er tilsyneladende et strømsvigt på Esbjergværket, der er årsagen til det, siger Thomas Michaelsen, der er ledningsmester hos Din Forsyning, til DR Syd.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.