Forstander Steen Devantier fra Aarhus fik en ubehagelig overraskelse, da han 13. januar kom tilbage til sin bil, efter at have en nydt en aften i teatret med sin hustru.
Selvom han havde betalt for parkering og lagt billetten i forruden, havde han alligevel fået en bøde fra parkeringsselskabet på 650 kroner.
Det skriver Ekstra Bladet.
Fordi det havde sneet let, var forruden dækket af et tyndt lag sne. Og begrundelsen for afgiften var: 'Gyldig p-billet ikke synlig i frontruden.'
- Det sneede ikke, da jeg gik ind i teateret. Men da vi kom ud et par timer senere, var der faldet så meget sne, at det lige dækkede forruden, siger Steen Devantier til Ekstra Bladet.
Steen blev noget overrasket og kaldet forløbet "så vanvittigt, at man tror, at man er med i skjult kamera".
I følge forstanderen nåede han at spørge p-vagten, hvorfor denne ikke bare havde børstet det tynde lag sne af ruden. P-vagtens svar lød kort og godt, at det havde han ikke pligt til, skriver Ekstra Bladet.
Men Steen gav ikke op. Han kontaktede P-selskabet for at at klage over sin bøde.
- Jeg ville vide noget om deres procedurer. For det kan da ikke passe, at de kan udskrive bøder på grund af sne-dækkede forruder. Så kan de jo tjene en formue, hver gang der falder sne, siger han til Ekstra Bladet.
Medarbejderen i den anden ende af røret ville dog ikke tale procedurer med Steen.
Tilgengæld fik forstanderen efter sin klage eftergivet afgiften.