Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Van Persie-farvel ændrer intet for Bendtner

At Arsenal sælger Robin van Persie ændrer intet for Nicklas Bendtner, der fortsat er på vej væk fra klubben.

16. aug. 2012 kl. 07:05 (opdateret kl. 07:53)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
- Jeg prøver på at forhandle så hurtigt som muligt, men jeg ved ikke, hvornår der kommer styr på det. Det eneste, jeg kan love, er, at der kommer styr på det, inden transfervinduet lukker, siger Bendtner om, hvor hans fodboldfremtid ligger den kommende tid.
- Jeg prøver på at forhandle så hurtigt som muligt, men jeg ved ikke, hvornår der kommer styr på det. Det eneste, jeg kan love, er, at der kommer styr på det, inden transfervinduet lukker, siger Bendtner om, hvor hans fodboldfremtid ligger den kommende tid. Foto: Ivan Sekretarev, AP / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Det har ingen betydning for Nicklas Bendtner, at arbejdsgiveren Arsenal sælger den hollandske stjerneangriber Robin van Persie til Manchester United.

- Nej, det har ikke noget med mig at gøre. Om så alle Arsenals angribere skred, så har det ikke noget med mig at gøre. Så smuttede jeg alligevel, siger den danske angriber, som ellers i en årrække har stået i skyggen af hollænderen.

Ifølge landstræner Morten Olsen burde Bendtner hurtigt finde sig en klub, hvor han får spilletid.

For i øjeblikket ser det sløjt ud med Bendtner, mener landstræneren efter onsdagens 1-3-nederlag til Slovakiet i en testkamp i Odense. Her spillede Bendtner de første 45 minutter.

- Bendtner er ikke i form. Med den størrelse han har, så skal han spille fodbold for at være skarp, for at have speed i fødderne.

- Jeg ved ikke, hvornår Bendtner kommer i form, men kommer han det ikke, må vi bruge andre, siger Morten Olsen.

Angriberen arbejder de kommende dage videre med at finde sig en ny klub.

- Jeg prøver på at forhandle så hurtigt som muligt, men jeg ved ikke, hvornår der kommer styr på det. Det eneste, jeg kan love, er, at der kommer styr på det, inden transfervinduet lukker, siger Bendtner.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites