Valverde vinder i Andalusien for fjerde gang
Den spanske veteran Alejandro Valverde har stadig en god afslutning i benene. Søndag angreb han sig til sejr.
Alejandro Valverde har været på mange podier i karrieren. Søndag trådte han igen op på det øverste trin.
Alejandro Valverde har været på mange podier i karrieren. Søndag trådte han igen op på det øverste trin. Foto: Stephane Mantey/AP


For fjerde gang i karrieren vandt Alejandro Valverde søndag Tour of Andalusia. Den spanske veteran satte et afgørende angreb ind på femte og sidste etape og hentede tid nok til at sende Tejay van Garderen ned på den samlede andenplads.

På den 171 kilometer lange etape fra San Roque til Alto Penas Blancas kom Valverde over målstregen 25 sekunder foran hollandske Bauke Mollema og 48 sekunder foran Van Garderen fra USA.

Amerikaneren havde et forspring på 22 sekunder før etapen.

Bauke Mollema blev belønnet for sin indsats med løbets samlede tredjeplads.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.