Det er dem, der har den tætteste kontakt til de ældre borgere, der skal have glæde af den ekstra milliard, som et flertal i Folketinget har afsat - den såkaldte værdighedsmilliard.
Men når kommunerne skal udarbejde en værdighedspolitik, som er adgangsbilletten til at få del i millionerne, inddrager de ikke i særlig høj grad de varme hænder.
Det viser en ny undersøgelse blandt Dansk Sygeplejeråd og FOAs medlemmer, der arbejder i den kommunale ældrepleje.
Her svarer 64 procent af medarbejderne, at de ikke ved, om den kommune, de er ansat i, er i gang med eller har udarbejdet en værdighedspolitik.
33 procent er godt klar over det, men af dem er det under halvdelen – 43 procent – der er blevet inddraget i arbejdet med en politik for værdighed.
I lovforslaget om velfærdsmilliarden bliver der ellers lagt op til, at kommunerne inddrager relevante parter i udviklingen af værdighedspolitikken. Her nævnes blandt andet medarbejdere.
FOA: Uacceptabelt
I FOA mener sektorformand Karen Stæhr derfor, at det er uacceptabelt, at de ansatte ikke er blevet hørt.
- Social- og sundhedspersonalet kan bidrage med deres faglighed og erfaring. De ved, hvad der skal til for, at deres arbejde er værdigt, og hvad der er værdigt over for den sårbare eller demente borgere. Derfor er det helt uacceptabelt, at så få er blevet inddraget, siger hun til Avisen.dk.
FOA har sammen med Dansk Sygeplejeråd og Ældresagen arbejdet for en værdighedsgaranti i ældreplejen, fordi der gennem årene har været massive besparelser i ældreplejen.
Ikke tid til ordentlig pleje
Det har betydet, at de kommunale sosu'er, hjemmehjælpere og sygeplejersker ikke føler, at de har tid til at udføre en ordentlig og værdig pleje.
Ved sidste års finanslovsforhandlinger blev der afsat 1 milliard kroner, der er møntet på, at ældre borgere skal have en mere værdig pleje i kommunerne.
Kommunerne kan vælge at bruge pengene på blandt andet flere varme hænder eller efteruddannelse af plejepersonalet.
Havner på hylden
I Dansk Sygeplejeråd frygter næstformand Dorte Steenberg, at de fine formuleringer i kommunernes værdighedspolitikker havner på en hylde og ikke bliver brugt i det daglige arbejde.
- Det er helt afgørende, at værdighedspolitikken kan konkretiseres i det daglige arbejde. Det er jo de ansatte, der efterfølgende skal få det til at fungere i hverdagen, og sørge for at borgeren får en bedre livskvalitet, siger Dorte Steenberg.
Hun peger på, at det kan være alt fra en gåtur, bedre personlig pleje eller en bedre smertebehandling, så den ældre kan have et liv, der er værd at leve.
Ingen ejerskab
Udover at kommunerne kan gå glip af medarbejdernes viden og erfaring på ældreområdet, har det også konsekvenser for, hvordan medarbejderne kan bruge værdighedspolitikken i det daglige arbejde, når den træder i kraft 1. juli.
- Konsekvensen af, at man ikke selv har været med til at udarbejde de her ting og få det ind under huden, er at du simpelthen ikke får – med et fortærsket ord – ejerskab over det, siger Karen Stæhr.
- Du kan godt læse dig til nogle retningslinjer på en smartphone eller ipad, men her taler vi om emner som medmenneskelighed, værdighed og etik, som der ville være rigtig godt, at man fik talt om sammen. Det kan du simpelthen ikke læse dig til.
Klæd medarbejderne på
I Ældre Sagen kalder Tina Høgh Borgen, der er konsulent i afdelingen for samfundsanalyse, det foruroligende, at så få ansatte er blevet inddraget i udviklingsarbejdet.
Hun opfordrer kommunerne til at gøre en ordentlig indsats for at klæde medarbejderne på, når værdighedspolitikken skal udrulles fra 1. juli.
- Det er jo i høj grad medarbejderne, der skal udmønte værdighedspolitikken i praksis. Så er det helt afgørende, at de kender værdighedspolitikken og føler ejerskab over den.
Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere undersøgelsen og oplyser i et skriftligt svar:
”KL har ingen kommentarer til undersøgelsen, da det er helt op til den enkelte kommune at fastsætte processen for udarbejdelsen af værdighedspolitikkerne.”
- 64 procent ved ikke, at kommunen er ved at udarbejde eller har udarbejdet en værdighedspolitik på ældreområdet.
- 33 procent ved, at der er vedtaget en værdighedspolitik – eller at den er på vej.
- Af den sidstnævnte gruppe er 43 procent blevet inddraget i udarbejdelsen, og af dem, der er blevet inddraget, er det for størstedelen sket via MED-udvalg.
Kilde: Undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd og FOA blandt kommunalt ansatte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter- og hjælpere og øvrigt plejepersonale.