Værd at vide om Danmark i Eurovision
Det europæiske melodi grand prix afholdes i år i Østrig, hvor Anti Social Media kæmper for Danmark.
Danmarks Eurovision-bidrag udgøres i år af bandet Anti Social Media.
Danmarks Eurovision-bidrag udgøres i år af bandet Anti Social Media. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


I år afholdes det Europæiske melodi grand prix i Østrig - her kan du blive klogere på de seneste års danske deltagelse.

* DR afholdt sit første melodi grand prix i 1957 for at finde Danmarks repræsentant ved det europæiske melodi grand prix, også kaldet Eurovision Song Contest.

* Indtil 2004 var alle sange ved dansk melodi grand prix på dansk, men DR valgte at ændre reglerne.

* Der blev ikke afholdt melodi grand prix i Danmark i 1994, 1998 og 2003, fordi Danmark havde fået en for dårlig placering i det europæiske melodi grand prix året før.

* Danmark har vundet det europæiske melodi grand prix tre gange:

- I 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns "Dansevise".

- I 2000 med Brødrene Olsens "Smuk som et stjerneskud".

- Og senest i 2013, hvor Emmelie de Forest vandt med sangen "Only Teardrops".

* Eurovision Song Contest blev i 1964 afholdt i Tivolis Koncertsal med DR's speakerpige Lotte Wæver ved roret.

* Det europæiske grand prix blev i 2001 afholdt i Parken i København. Her var skuespilleren Søren Pilmark og tv-værten Natasja Crone værter.

* B&W-hallerne på Refshaleøen i København dannede i 2014 rammen om Eurovision Song Contest, der blev vundet af Conchita Wurst fra Østrig. Østrig er derfor værtsland, når dette års internationale grand prix afholdes.

Kilder: Den Store Danske, DR, Koda

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.