Vælgerne tøver med at droppe retspolitisk EU-forbehold
Tidligere har målinger vist, at et stort flertal ville afskaffe retsforbeholdet. Nu er mange kommet i tvivl.
Holger K. Nielsen, der som SF-formand fik retsforbeholdet i EU indført for mere end 20 år siden, stiller sig nu i spidsen for at få det afskaffet.
Holger K. Nielsen, der som SF-formand fik retsforbeholdet i EU indført for mere end 20 år siden, stiller sig nu i spidsen for at få det afskaffet. Foto: NIELS HOUGAARD/POLFOTO


Danskernes lyst til at droppe det retspolitiske forbehold i EU er faldet dramatisk.

Det viser den første måling, efter at det nu står klart, at befolkningen skal til folkeafstemning om spørgsmålet, skriver Politiken fredag.

Hvis afstemningen fandt sted i morgen, ville 38 procent stemme ja, og 34 procent ville stemme nej, fremgår det af en Megafonmåling for Politiken og TV 2.

De seneste tre målinger, der er foretaget efter sommerferien, har vist et stort flertal for at afskaffe forbeholdet.

- I denne måling står det nærmest lige, når man tager højde for den statistiske usikkerhed, siger Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, til Politiken.

Folketingets ja-partier aftalte i sidste uge at udskrive folkeafstemningen hurtigt efter det kommende valg og senest i marts 2016.

Målet er at skifte forbeholdet ud med en "tilvalgsordning", hvor Folketinget punkt for punkt tager stilling til, om Danmark skal deltage i EU's retspolitik.

Holger K. Nielsen, der som SF-formand fik forbeholdet indført for mere end 20 år siden, stiller sig nu i spidsen for at få det afskaffet. Men det bliver op ad bakke, erkender den nuværende europaordfører:

- Det er tættere end forventet, og det er især en udfordring, at så mange SF'ere er imod. Det kræver et stort stykke arbejde at forklare, hvorfor det er fornuftigt, at vi er med i det retspolitiske samarbejde, siger han til Politiken.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.