Torsdag den 8. november på Politikens hjemmeside: Rød blok stormer frem i ny meningsmåling . S står til 28 procent af stemmerne ifølge analyseinstituttet Vilstrup.
Fredag den 9. november på Berlingske Tidendes hjemmeside: Lang vej til Statsministeriet for Thorning . S står til 24.2 procent af stemmerne ifølge analyseinstituttet Catinét Research.
I denne valgkamp bombarderes vi af meningsmålinger, der peger i vidt forskellige retninger. Samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet mener, at de er direkte skadelige for den demokratiske proces:
»For det første er mange af målingerne ikke kvalificerede nok. De er lavet via hjemmesider, og den statistiske usikkerhed er for stor. Det er en ting. Noget andet er den ødelæggende indflydelse, dette bombardement af meningsmålinger har på valgkampen. Med en ny meningsmåling hele tiden befinder politikerne sig i en permanent tilstand af ophidselse. Deres valgkamp kommer til at dreje sig om taktiske manøvrer i stedet for reel politik. Hvem ser det lige nu ud til, at vi kan samarbejde med? Hvem bliver tungen på vægtskålen?. Det hele kommer til at dreje sig om at få de andre partier til at se elendige ud på de områder, som meningsmålinger udpeger som vigtige. Jeg så gerne, at man forbød meningsmålinger i en uge eller to op til valget.«
»Hvad ville der så ske?«
»Så blev politikerne nødt til at tale om indhold og politik. Tænk, hvor meget taktisk snak der har været om, at Ny Alliance i meningsmålingerne ser ud til at blive tungen på vægtskålen.«
Rune Stubager er forsker i vælgeradfærd på Århus Universitet, og han deler ikke Johannes Andersens pessimisme angående målingernes inflydelse på politikernes adfærd. Til gengæld påpeger han, at mængden af målinger kan gøre dem ligegyldige i vælgernes øjne.
»Når der er så mange målinger, og de stritter i så mange retninger som i disse dage, så trækker folk nok på skuldrene og tænker, nå ja, endnu en. Vælgerne bliver så at sige vaccineret imod målingerne, og dermed mister de deres indflydelse.«