Vågnet med forkølelsessår? Derfor sker det nu
Det er skide træls og aldrig sjovt, når et forkølelsessår titter frem. Men du er ikke alene, for det er højsæson for dem. Læs her, hvorfor de netop kommer nu og hvordan du undgår dem.
Øv! Netop som foråret kommer og solen titter lidt frem, så får du et forkølelsessår. Men det er der en rigtig god grund til.
Øv! Netop som foråret kommer og solen titter lidt frem, så får du et forkølelsessår. Men det er der en rigtig god grund til. Foto: Scanpix


Det er rødt, boblende, væskende og ømt. Du har fået forkølelsessår.

Og selvom det ikke er farligt, så er det hæmmende og går ud over selvværdet. Men det behøver det sådan set ikke, for rigtig mange får hvert år et eller flere af de små sår og det sker især nu, skriver kk.no.

Men hvorfor nu?

Mange vågner op med forkølelsessår på læberne netop om foråret, fordi vi begynder at bruge mere tid udendørs, nu hvor solen kommer frem og varmer, forklarer Lisbeth Rustad, specialist i hudsygdomme.

- UV-strålerne fra solen nedsætter det lokale immunforsvar, som ellers holder herpesvirusinfektionen i skak, siger hun.

Beskyttelse mod solen

Der findes i forvejen mange grunde til at bruge solfaktor mod solen, men det hjælper faktisk også imod forkølelsessår på læberne.

Burg en læbepomade med en høj solfaktor, når du opholder dig i stærk sol, råder specialisten.



Er såret først kommet frem, så må du på apoteket og købe noget, der kan lindre irritationen og nedsætte længden på sårets aktivitet. Husk også, at du ikke skal røre såret, så du ikke smitter dig selv andre steder og vask dine hænder, hvis der har været kontakt.

Du skal også helst undgå at bruge sminke på såret, fordi du risikerer at smitte dig selv, når du først smører noget på dit sår og derefter andre steder på din hud, forklarer Ann Kristin Stokke, der er fagchef for Skintific A/S.

Sådan kan et sår også fremprovokeres:

- Ved stress
- Ved træthed
- Ved menstruation
- Ved graviditet
- Ved forkølelse
- Ved svækket immunforsvar
- Ved depression

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.