Våbenhvilen i Østukraine holder stadig
Volden er reduceret i Ukraine, hvor der er stadig mere fokus på selvstyre og fremtidig status.
Her er en konvoj af nødhjælpskøretøjer parkeret i Donetsk i det østlige Ukraine.
Her er en konvoj af nødhjælpskøretøjer parkeret i Donetsk i det østlige Ukraine. Foto: Darko Vojinovic/AP


En skrøbelig våbenhvile mellem prorussiske oprørere og ukrainske styrker syntes at blive konsolideret mandag. Spredte kampe er taget af i styrke, og parterne er begyndt at fokusere mere og mere på, hvilken status den østlige del af landet skal have fremover.

Ukraine har meldt to soldater dræbt natten til mandag, hvor "væbnede bander" angreb mindre byer i området omkring Donetsk, der er oprørernes hovedbase. Men militæret valgte trods kampene at trække sig tilbage i overensstemmelse med våbenhvileaftalen.

Siden den 5. september, hvor våbenhvileaftalen blev underskrevet, er 39 soldater og civile blevet dræbt. Den oprindelige våbenhvileaftale blev styrket lørdag.

Her fastlagde endnu en russisk-støttet aftale betingelserne for en fælles tilbagetrækning og oprettelse af en stødpudezone på 30 kilometer mellem frontlinjerne.

Aftalen, der har ni punkter, blev underskrevet i den hviderussiske hovedstad Minsk og synes at have reduceret volden og styrket troen på en varig våbenhvile. En del af planen er ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at tunge våben skal trækkes væk fra frontlinjen på begge sider.

Russia Today har rapporteret, at parterne er blevet enige om at forbyde militærfly at være i luftrummet over dele af det østlige Ukraine.

Fly fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er dog undtaget dette forbud, da OSCE får til opgave at overvåge implementeringen af fredsplanen.

Styret i Kijev samt Nato og vestlige stormagter har længe beskyldt Rusland for at sende styrker ind i området for at støtte separatisterne i kampen mod militæret. Lige så længe har Ruslands præsident, Vladimir Putin, nægtet at have hjulpet oprørerne.

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenkos, beslutning om at give det østlige Ukraine tre års autonomi har fået udbredt støtte i Kijev.

Den provestlige præsident siger, at den "særlige status" skal forebygge yderligere blodsudgydelser i konflikten, som har kostet op mod 3000 mennesker livet.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.